Mona Chahrour og Weam Rachid, henholdsvis 21 og 22 år, er begge fodboldtrænere. De træner både piger og drenge i fodboldklubben ACFC, som er central placeret i Gellerup.
Den 12. august modtog de to piger kvartalets ildsjælepris, som overrækkes til unge, der yder noget ekstraordinært i lokalsamfundet. Mona og Weam modtog prisen med begrundelsen: ”De er helt afgørende ressourcer og kæmpe drivkræfter i arbejdet med at få flere piger til at spille fodbold.”
”Jeg synes, at det er fedt. Det er dejligt, at der bliver sat pris på det, vi laver,” siger Weam, og Mona er enig: ”Jeg blev helt glad, fordi der bliver sat pris på det, vi laver – det er meget fedt.”
Begge piger var overrasket over, at de modtog prisen. Mona var dog ude at rejse, da prisen skulle overrækkes, så derfor var det Weam, der tog imod prisen.
”Afif (formanden for ACFC) sagde, at det var meget vigtigt, at jeg kom til arrangementet. Jeg skulle træne min nevø, men Afif sagde, at det var meget vigtigt, at jeg kom lige præcis den dag, hvor der var grillaften. Så tog jeg derhen, og så forstod jeg hvorfor,” fortæller en grinene Weam.
Elsker fodbold
”For mig er det, fordi fodbold gør mig glad, og jeg kan godt lide at være på banen. Og så skal pigefodbolden i det her område spredes mere ud. Piger med en anden etnisk baggrund skal også have lov til at spille fodbold,” svarer Mona på spørgsmålet om, hvorfor hun er fodboldtræner.
Begge piger bruger meget af deres fritid i ACFC, men det var Globus1, der kontaktede Weam først. De ville gerne have hende til at træne et drengehold to timer om ugen. I sidste sæson blev der oprettet et pigehold, og her startede Mona som træner.
Har spillet i Vatanspor
Både Mona og Weam har tidligere spillet fodbold, blandt andet i Vatanspor, og de har derfor en naturlig interesse i sporten.
”Vi elsker begge to fodbold så meget, så vi vil gerne give det ud til andre, så de får den samme oplevelse, som vi har,” siger Weam, og Mona fortsætter: ”Vi har snakket med chefen for street soccer i Globus1, at hvis der er nogle piger, der gerne vil spille street soccer eller normal fodbold, så vil vi gerne træne dem, selvom det ikke er i Gellerup. Det handler bare om, at piger der gerne vil spille fodbold, skal have lov til det.”
Weam er ved at uddanne sig som pædagog, og har lært meget, mens hun har været fodboldtræner, og det mener hun, at hun kan bruge i forbindelse med sin uddannelse.
Grin og smil
Både Mona og Weam har svært ved at sige nej uden at grine og smile, men i dag har de lært at sætte grænser: ”I starten var jeg meget sød ved pigerne – det er jeg selvfølgelig stadigvæk – men ikke lige så meget som i starten. Jeg har lært at sætte grænser,” siger Weam.
Råd til andre
”Hvis man går med en træner i maven, skal man bare tage fat i sin lokale klub og komme i gang.” Sådan siger Mona. Hun mener, at det er en stor oplevelse at være træner, og det er noget alle burde opleve.
De to piger er i gang med at tage et trænerkursus, som DBU udbyder, og kunne godt tænke sig at komme på flere i fremtiden.
