I lørdags var der Foreningernes Dag i Globus1, hvor en masse engagerede foreninger som Brabrand Kvindeforening, Ramallahspejderne, El-Huda forening, Al-Rabetah og Niche-Foreningen m.m. mødtes og samarbejdede på tværs.
Dagen startede med en velkomst af Wissal El-Arid og Heidi Lytje, der er netværkskoordinatorer.
De forskellige foreninger skulle præsentere sig selv. Herefter blev foreningerne delt op og blandet med andre foreninger.
Selve dagen gik ud på, at de forskellige foreninger skulle arbejde på tværs, få inspirationer af andre foreninger, og udvikle deres egen forening, og tankegang.
Inspiration til samarbejde på tværs
Ahmed Mansour fra volleyballklubben El Huda siger:
”Der er mange, der ikke ved noget om foreningerne i Gellerup/Toveshøj. Der skal være mere oplysning, som skal vise, hvad de forskellige foreninger har at byde på, så de ikke bliver lukkede foreninger med familie og bekendte.”