En grå tirsdag formiddag begiver jeg mig ud i støvregnen med kurs mod Bazar Vest.
Som jeg slentrer mellem de mere end hundrede butikker og boder, går det op for mig at det er den konstante baggrundssummen, der spreder liv ud over basaren. Æren for dette diskrete, men betydningsfulde pust, tilfalder gæsterne, der snuser til de mange krydderier, folkene bag diskene, der frister med frisklavet humus og nystegt kød, ja, bare snakken generelt.
Midt i basaren standser jeg op ved en disk med kager, der driver af sødme. Her møder jeg Jørgen Hansen, en snakkesalig mand, der straks kommer hen for at sælge sit bagværk. Jørgen er 53 år og pensioneret og en af mange som bruger flere dage om ugen som frivillig i basaren. Han startede år tilbage, og som han selv siger, så er han ”blevet hængende”.
Før skulle man være modig
Stemningen har dog ikke altid været så indbydende som nu, fortæller Jørgen mig. For blot måneder siden skulle man være modig på grund af tyverier og hashhandel.
Men det er alt sammen blevet bedre, siger Jørgen, for nu er der overvågningskameraer, og der er hyret et vagtselskab, hvilket alt sammen har fordrevet kriminaliteten. Og jeg tror ham, for folk går med ubekymret mine. Jeg takker Jørgen for snakken og går videre.
Jeg kommer forbi kebabbaren Hos Bilal som ligger side om side med Århus Kommunes jobbutik, hvor en kvinde sidder og taster løs bag lokalets glasruder. Duften af kebabkød når sikkert ind gennem ruderne, tænker jeg, for duften synes at lægge sig mildt over alt, ud i hver en afkrog.
Ved en stor rude stopper jeg op. Fristende skilte er sat op på den. Destinationer i hele verden, hvor rejseselskabet bag glasset kan tage dig hen. Mogadishu, Basra og Dubai virker lige nu slet ikke så langt væk.
Hvis man blev fristet til at tage at tage af sted, kunne man med fordel lige snuppe et glas friskpresset appelsinjuice med fra den moderne udseende juicebar, som ligger rundt om hjørnet.
De bedste okraer
Længere inde i hallen finder jeg ikke mindre end fire frugt- og grøntbutikker. Krydderiduften er erstattet af en kølig duft af frugt. Kvinder iført farverige tørklæder står bøjet over udvalget. Ved hjælp af føle- og lugtesansen udvælger de med omhu de bedste eksemplarer af grøntsager til dagens aftensmad.
Nysgerrigt studerer jeg de aparte frugter, som ligger blandt tomater og hvidkål. En tyrkisk sælger forsøger med stor entusiasme at overbevise mig om, at den store grønne afrikanske okra jeg står med i hånden, ikke kan måle sig i smag med okraerne i mindre størrelse fra hans hjemland – dem kan man selvfølgelig også købe i boden.
Alt slags kød undtagen gris
Videre i bazaren finder man bl.a. slagterbutikker, der sælger alt slags kød, man kan tænke sig – bortset fra gris. En ung, lys, blond kvinde står ved en af diskene og udpeger sig en stor rød bøf.
Bag disken hænger der lam fra store kødkroge på rad og række, beskyttet bag klare glasruder hvorpå et skilt hænger med teksten ”Adgang forbudt”, og gentaget på arabisk. Et skilt ved siden af forsikrer kunderne om, at der kun sælges ”dansk kvalitet kød” her.
Min tur er ved at være slut, og da jeg atter træder ud i støvregnen føler jeg mig mæt af indtryk. Når jeg en dag bliver sulten igen, lægger jeg helt sikkert min vej forbi.
