En engelsk statsborger af kurdisk oprindelse er nu den person, som lokalpolitiet i Aarhus Vest leder efter i sagen om en alvorlig trafikulykke i Gellerup.
Han er mistænkt for at være den flugtbilist, der i søndags påkørte en 93-årig kvinde på Sigridsvej – noget som hun senere døde af. Bilisten flygtede fra ulykkesstedet.
Politiet har fundet flugtbilen på Egå Møllevej, og mistænker bilens ejer for at have påkørt kvinden.
"Vi eftersøger ham stadig i Aarhus, men vi ved ikke, hvor han er," siger leder af lokalpolitiet, Jens Espersen.
Tirsdag blev den formodede flugtbil fundet og sendt til nærmere undersøgelse af politiets kriminalteknikere i Fredericia, og det arbejder foregår fortsat.