Fra døgnrapporten hos Lokalpolitiet i Aarhus Vest:
Fredag den 9. januar:
Kl. 14.05 skete der et færdselsuheld på Edwin Rahrs Vej ved indkørslen til Bazar Vest, hvor en bilist overså en anden bilist, så der skete en kollision. Dog uden personskade.
Vi havde en færdselsindsats, hvor der blev skrevet 17 rapporter for overtrædelse af færdselsloven. Herudover blev en 33-årig mand sigtet for spirituskørsel, og en 27-årig mand blev sigtet for at have kørt bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sidstnævnte havde endvidere 3 gram hash i en jakkelomme, ligesom han kørte frem mod rødt lys.
Lørdag den 10. januar
Kl. 21.00 blev der anmeldt et indbrud på Louisevej, hvor der i perioden fra kl. 1700 til kl. 2045 var knust en rude i terrassedøren med en brosten. Der var stjålet en rød computer af mærket Asus.
Søndag den 11. januar
Kl. 17.40 blev en 13-årig pige udsat for lommetyveri i City Vest. Hun fik stjålet en Iphone. Politiet har mistanke til nogle yngre drenge.
Kl. 21.21 blev en 22-årig mand fra lokalområdet sigtet for overtrædelse af hundeloven, idet han ikke førte sin hund i snor.