Fra lokalpolitiets døgnrapport for weekenden:
Fredag kl. 11.24 forsøgte vi at finde frem til en person, som var efterlyst, hvorfor vi henvendte os på hans bopæl. Han var dog ikke hjemme. Derimod fandt vi en del hash,  hvorfor han vil blive sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Fredag kl. 22.30 skabte en gruppe unge drenge utryghed omkring klatreklubben, hvorfor klatreklubbens medlemmer var utrygge ved at forlade stedet. Drengene holdt sig på afstand, da medlemmerne af klatreklubben forlod stedet. 
Derimod havde patruljen en positiv oplevelse med Ramallah-spejderne, der havde været til svømning. Her var spørgelysten og humøret højt. Dejligt med sådanne oplevelser for kollegerne, der patruljerer i området.