Fra døgnrapporten hos Lokalpolitiet i Aarhus Vest:
Kl. 17.08 onsdag blev vi anmodet om at hjælpe vagterne i City Vest, idet tre drenge – to på 15  år og en på 14 år – havde en meget uhensigtsmæssig opførsel i Centret.  Det viste sig at være tre drenge, som skaber meget uro i området i øjeblikket. De blev bortvist og anmodet om ikke at vende tilbage.

De har generelt en meget dårlig og uacceptabel opførsel. Dette sammenholdt med flere sigtelser har gjort, at politiet sammen med Familiecenter Vest har meget fokus på drengenes trivsel m.v.
Kl. 15.19 blev der anmeldt røg fra en lejlighed på Annettevej.  Det viste sig at være ild i et spækbræt, som hurtigt blev slukket.