Den Illinios-bosatte Anni Holm residerer for øjeblikket i kunstnerlejligheden og værkstedet på Dortesvej, som denne artikel for et syns skyld har omdøbt til Annis Stue.
For det er selvfølgelig Sigrids Stue på Dortesvej 3, vi taler om. Her tager den 38-årige Anni Holm imod og byder på en kop kaffe i stuen, hvor der er godt fyldt op med sytøj og papirsedler om deres sprog og kultur. Anni Holm er den niende kunstner i rækken af kunstnere, der bor i Sigrids Stue. Og hvad er formålet med hendes projekt, som lokale borgere er inviteret til at deltage i?
”Min søn skal lære dansk”
Anni Holm er delvist inspireret til projektet af sit ønske om, at hendes treårige søn skal lære dansk. Hun er blevet meget bevidst om sin kulturarv i USA, og Gellerup minder om med de mange nationaliteter om Chicago.
Da jeg kom, havde i alt 39 udfyldt sedler om deres sprog. Hvad de forbinder deres sprog med, og hvad de ønsker, at deres børn skal tale. Og hvilke farver, de forbinder deres sprog med. Ud fra samtalen syr Anni – og eventuelt også personen – et sprogtæppe.
Ikke videnskab
”Det er ikke meningen at bevise noget, men at sætte en dialog i gang om kulturarv”, forklarer Anni Holm. Hun elsker at sidde og høre om andre menneskers kulturelle arv, og Deres udsendte ender også med at sidde og snakke om sin rebelske far og sin mor med en kulturarv, der vel er grundtvigiansk.
Hun kalder det ”superpower” at kunne kommunikere med andre og høre om andres sproglige og kulturelle kontekster og det at, og hun er utroligt fascineret af sproget.
Hun giver et konkret eksempel:
I Danmark er det almindeligt at tale om ”hygge”, men i USA er der ikke rigtigt noget begreb for det. Den amerikanske ”hygge” er mere fokuseret på networking og resultatorientering.
Da jeg kom, var der 39 udfyldte sedler – da jeg gik, var tallet oppe på 40.
Åbent hus fredag
På fredag 2. oktober i tidsrummet 16-19 er der åbent hus i Sigrids Stue, hvor alle som har lyst kan komme forbi Sigrids Stue og se udstillingen af projektet. Efterfølgende kan projektet ses i rum46 i Studsgade 46 indtil 15. november. Der er åbent torsdage og fredage mellem 14 og 17.