Fra døgnrapporten hos Lokalpolitiet Aarhus Vest:
Mandag aften 19. oktober var det galt igen med ildspåsættelser ved Klubberne i Gellerup. Kl. 19.27 fik lokalpolitiet en anmeldelse om brand. Det viste sig, at man havde antændt et stort bål i bålskuret. Ilden var så kraftig, at der var gået ild i skuret med skade til følge.
Gerningsmændene havde tilsyneladende slæbt paller og bænke til stedet.
Lokalpoliet efterforsker sagen som hærværk og ildspåsættelse, oplyser politikommissær Jens Espensen.
Også på byggepladsen ved børnebyen har der igen været hærværk.
"Mandag aften kl. 1814 fik vi en melding om fire-fem børn, der løb rundt inde på byggepladsen ved de nye børneinstitutioner. De kastede rundt med byggematerialer," fortæller Jens Espensen, som kan konstatere, at byggepladsen i øjeblikket er plaget af en del hærvæk.