Tirsdag aften vandt ACFC endnu en kamp i Pokalturneringen. Og det skete med overbevisende 3-0 over JAI fra Viby.
Se video fra kampen
"Vi er stolte over at have nået 5. runde i pokalen. Vi har spillet meget fine og kontrollerede kampe gennem alle rækkerne, samt vist fight og vilje til det sidste," oplyser klubben til Gellerup.nu.
Næste kamp er den 31. maj. Men ACFC har ikke kun blik for pokalturneringen:
"Vi er glade for at komme videre og håber at nå hele vejen, i hvert fald indenfor Jylland regionen, men vi tager en kamp af gangen, for vi har også ligaen, vi skal koncentrere os 100 procent om," meddeler ACFC.