Jobreformen rammer også kontanthjælpsmodtagere, der en gang om året tager på længere ophold i udlandet.
Indtil i år har kontanthjælpsmodtagere fem ugers ferie og kunne i dette tidsrum opholde sig i udlandet, hvis de havde lyst. Men fra 1. april er det nedsat til fire ugers ferie i alt, og højst to uger ad gangen.
Hvis du har aftalt din ferie inden 1. april, så er det dog denne aftale, som gælder.
Svækker tilknytning
Ophold i udlandet har også betydning, hvis man knapt nok kan opfylde kravet om, at man de seneste otte år skal have været mindst syv år i Danmark – idet ferier udenlands også tæller negativt her. Konsekvensen kan være, at man bliver sat ned på den lavere integrationsydelse.
Hvis man er under aktivering med kontanthjælp, kan det ske, at arbejdspladsen er lukket tre uger i juli – og man må kun holde to ugers ferie i træk – så hvad gør man så?
Jobkonsulent Tara Macgill Hansen, Aarhus Kommune:
”Så kan det betyde, at man i den tredje uge står til rådighed og eksempelvis kan blive indkaldt til en samtale.”
Læs mere om de nye regler om ferie med kontanthjælp