Tre omgange med hjælp til en helseklinik i Bursalah i Somalia-Puntland er nu afsluttet med succes, og et nyt projekt er på vej, fordi der stadig er behov for hjælp i byen Bursalah.
Formanden for den gellerupbaserede forening Somaliske Gadebørns Forening, Awil Ade, har været i Bursalah for at koordinere de sidste indsatser i den hjælpepakke, som foreningen har gennemført med medfinansiering fra egne indsamlinger og fra Dansk Flygtningehjælp.
I alt er givet 354.000 kr. til teknisk udstyr og uddannelse af personale på klinikken. Det gælder blandt andet installation af røntgenudstyr og mørkekammer til røntgenbilleder.
Røntgenudstyret bruges i kvindeafdelingen på klinikken, og Awil Ade har i sin projektrapport noteret, at udstyret allerede har gavnet 376 mødre og deres børn.
Udstyret og træningen af personalet har i det hele taget givet flere visiterede patienter.
Behov på mor/barn-center
I rapporten nævner Awil også, at alle behov langtfra i landsbyen Bursalah er dækket. Mor/barn-centret MCH behøver også træning, og der er behov for at bygge fødselsrum og hvilerum til mødre i forbindelse med centret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.