”Vi gjorde rent på trapperne i sidste uge. Og fandt på, at børnene skal have en gave,” siger Dega Jimaali.
”Fordi, de gør rent, får de chokolade,”supplerer Hidaayo Mohamed.
Nogle opgange i Gellerup og Toveshøj er møgbeskidte, andre er pæne. Men beboere klager over de beskidte opgange. Og blokambassadørerne har heller ikke selv lyst til at lade børn vokse op i snavsede omgivelser. Nu har to af blokambassadørerne fået en god ide for at få snavset væk fra de værste opgange. De belønner børnene i området for at gøre rent.
Aftaler med syv børn
Hidaayo Mohamed og Dega Jimaali har aftaler med syv børn indtil videre. Ungerne skal tage et billede før og et billede efter de har gjort rent.. og så vanker der chokolade.
At det netop er børnene, der skal præmieres skyldes at børnene selv smider meget affald og det kunne være smart, hvis de kan påvirke hinanden og blive opmærksomme på problemet med ulækkert affald alle vegne:
”De skal lære de andre børn, at her skal være rent,” siger Hidaayo.
Det er ikke kun børn der sviner. De voksne er mindst ligeså gode til det:
”Der er stor forskel. Nogle er ligeglade. Men jeg håber, der er flere der har lyst til at være med,” beretter Hidaayo.
Chokoladegaverne deles ud under fastemåneden ramadanen fordi de to , men ordningen fortsætter også efter ramadanen.
”Jeg håber, det bliver rent og pænt og at alle bliver glade,” fortæller Hidaayo.