Tro, håb og lidenskab er de tre ord som efteråret kommer til at handle om på Eutopia Stage.Teatret tager dermed forskud på Kulturhovedstad 2017.
Hen over efteråret præsenterer Eutopia trilogien Tro, Håb og Lidenskab – tre temaer, som teatret synes er vigtige at berøre, at blive klogere på og at reflektere over. Møderne finder sted på Eutopia Stage i Gellerup. 
Trilogien starter med tro i september, hvor der bliver taget udgangspunkt i Hans Rønnes forestilling ”Abrahams Børn”. Du inviteres hermed til forestillingen på Eutopia Stage d. 20. september kl. 19.00. Med udgangspunkt i forestillingen vil der efterfølgende være samtale om troen. Det er en samtale, hvor domprovst Poul Henning Bartholin, imam Naveed Baig, Hans Rønne m.fl. deltager.
Klik HER for køb af billetter.

20. oktober: Håb
Torsdag den 20. oktober finder det næste møde sted – her er temaet ‘Håb’. Eutopia Stage får b.la. besøg af forfatter og debattør Carsten Jensen og journalist, tv-vært og debattør Abdel Aziz Mahmoud.

November: Lidenskab og fodbold
I november finder det sidste møde sted, og her bliver der snakket om Lidenskab. Det er en todages fodboldfilmfestival med temaet "Man må have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne."

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.