Tidligere på året gik seks solmaliske kvinder sammen for at skabe et andet billede af dansk somaliere, end det pressen som regel viser. De fik indrettet en lejlighed i Den Gamle by, hvor de i marts åbnede udstillingen ”Et somalisk hjem i Danmark 2016”.
I forlængelse med udstillingen bliver dørene åbnet til fire forskellige dialogaftener, der sætter fokus på det at være flygtet til Danmark og hvordan man skaber sig en ny tilværelse i et nyt land. Der vil være oplæg, paneldebatter og dialog mellem deltagerne.
Den første aften bliver holdt d. 4. oktober i FO-byen, og handler om indvandringens historie fra 1900 og frem. Ph.d. stipendiat Susanne Krogh Jensen tager deltagerne med på tur gennem indvandringens Danmarkshistorie og lægger op til debat om forskelle og ligheder i indvandregrupper og deres modtagelse før og nu.
Derudover vil der være lokale somaliere til stede for at fortælle egne historier om det at komme til Danmark og finde sig selv i et nyt land.  
Herefter vil der være dialog i mindre grupper, omkring spørgsmål der især presser sig på.
Målet for disse aftener er at alle bliver klogere på hinanden og få lært nogle nye mennesker at kende.  

De fire aftener er alle i Stiftens Lounge i FO-huset kl. 19-21.30:
Flugt og indvandring: d. 4. oktober 2016
Plads til alle i samfundet: 11. oktober 2016

Familiens betydning i: d. 25. oktober 2016

Og til sidst spørger vi: Hvordan laver man en dansker? D. 1. november 2016