Onsdag d. 18 januar 2016 arrangerede Theselskabet i Gellerup en workshop for alle interesserede. Ca. 50 personer dukkede op i E&P-huset for at deltage i workshoppen, der bød på intro til Theselskabet, lav din egen kokedama (hængende have) og oplæg om the.

Ideen bag Theselskabet udspringer fra et andet projekt Gro selv, der også stod for finansieringen af workshoppen.  I introduktionen fortæller en af arrangørerne Esben Pedersen om ideen bag Theselskabet, som bygger på den store kærlighed til the, der stammer fra de forskellige kulturer i Gellerup.

Projektet vil samle beboerne i Gellerup omkring theen, hvor man derudover kan lærer mere om hvordan man kan dyrke sin egen the, da et af projektets mål er at fremme egen dyrkning af the.
The i containeren til foråret
Projektet vil indrette en container i Instant City, hvor man kan komme forbi, betale et mindre beløb og drikke alt den the man har lyst til. Projektet vil både være business-orienteret, men det vil også være fokus på hygge for de unge. Instant City og Smag a La Gellerup har doneret en container, men opsætningen er ikke fastlagt, der dog en estimeret åbningsdato om 1-2 måneder.
De fremmødte kunne i løbet af workshoppen nyde en varm suppe, drikke en masse forskellig the, byde ind med ideer, feedback og tilmelde sig en mailliste for at holde sig opdateret omkring Theselskabet.

De fremmødte ved workshoppen var primært udenfor området og til det siger medarrangør Ahmad Qurtam

”Det er meget fedt at se så mange fremmødte, men vi vil også gerne have beboerne med i Theselskabet.”

Bag Theselskabet står Esben Pedersen, Ahmad Qurtam, Karen Rolighed, Sofie Sach, Line Marie Elkjær, Jonas Pedersen og Cecilia Sairanen.

Interesserede kan anmode om at blive tilføjet i Facebook-gruppen ”Theselskabet”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.