Jeg har en hemmelighed, som jeg gerne vil dele med jer – min indre globetrotter får sig et lille kick, når der er mulighed for at købe mad i E&P-Huset.
Det er lidt det samme som i Laden om fredagen faktisk – men med en klar undtagelse. Her er det mennesker, der har madlavning som deres levevej, der kommer og laver mad. Stoltheden over at have sin egen lille forretning oser langt ud af kokken.
En mor står med sine to børn og venter på maden. Den høflige kok er ved at skænke menuen op, og den består af tre samosaer og en risbønneret. Så er det min tur, og jeg slipper med 85 kroner for menuen plus en cola.
Moderen og børnene er gået op på taget for at nyde solskinnet. Jeg møder dem deroppe, hvor de har siddet på trægulvet i helt skovtursagtig stemning. En far spørger mig, om jeg skal have mere ? Nej, det synes jeg ikke. Det smager fint og ligger godt i maven.
Nå, men tilbage til indledningen. Hvorfor skrive "Smag á la Globetrotter" som indledning? Fordi det faktisk er lidt som en rejse ud i kulturer at opleve forskellige madformer fra vidt forskellige lande. Ved at smage hinandens mad kommer vi hinanden nærmere.