Nu kan du snart opleve historier på Gellerup Museum – historier som ligger bag en række t-shirts.
Gellerup Museum har i mange år haft et skab med t-shirts. Der har hængt nogle t-shirts i dem, og besøgende har åbnet skabet og kigget lidt på dem, men det var ikke så spændende, når der ikke fulgte en historie med. Nu gør der nu.
Gellerup Museums Venner fik sidste år Gellerup Kulturmidler penge til at kunne gøre historierne færdige. Det er de endelig blevet. Det har taget lang tid. Der skulle ledes meget tilbage i tiden. I gamle Skræppeblade, i gamle artikler på gellerup.nu og historier fra dem, der deltog.
Helle Hansen har været med til næsten det hele, og hun har kunnet komme med supplerende oplysninger, hvis det ikke kunne findes på nettet.
Du kan blandt andet glæde dig til at se eller gense billeder fra oprydningsdage, I Love Gellerup, Grundlovsdag og Blok Party.
Måske har du selv en historie, du vil fortælle?
Det hele begynder med en udstilling på Gellerup Museum på søndag den 22.10 kl. 14-16. Museet ligger på Gudrunsvej 16, 6. th.
Alle er velkomne til at kigge forbi for at se og læse historier, som fortæller om de gode ting, der foregår i Gellerup.