Først på fredag den 24. november kan beboerne på Jettesve, Dortesvej og Lottesvej igen bruge deres affaldsskakter til restaffald. Det skyldes, at rørene til suget skal skiftes ud.
Helhedsplanen har sendt en beboerskrivelse ud om arbejdet:
"Efter at vi har fået gravet rørene fri, har det desværre vist sig, at rigtig mange rør er slidte og ødelagte.
Dem skal vi naturligvis have skiftet, og derfor bliver vi først færdige med gravearbejdet fredag den 24. november.
Det betyder også, at skakten er lukket en uge mere. Derfor skal I blive ved med at lægge jeres affald i containerne på parkeringspladsen."
Beboerskrivelsen understreger også, at gravearbejdet har betydning for, hvor beboerne kan gå, cykle og køre i bil. Det vil også gælde for denne uge.