En gruppe 14-16-årige fra Gellerup har via computeren mødtes med jævnaldrende i Bolivia og Uganda for at beskrive effekten af klimaforandringerne. Det påvirkede de lokale unge at opleve, hvor store udfordringerne allerede nu er for deres jævnaldrende i Afrika og Sydamerika.
Klimaforandringerne er globale – og de er i fuld gang. Det står klart for de 14-16-årige fra Gellerup, som gennem 2021 har været en del af projektet Unge i Grøn Dialog.
Gennem små film, samtaler og debatter fik de unge fra Bolivia, Uganda og Danmark forklaret hinanden, hvordan de oplever klimaforandringerne, hvor de bor. Det påvirkede de danske unge i høj grad, fortæller en af deltagerne, Faten Al Haj.
”Det der påvirkede os allermest var at se forskellene mellem de tre lande, og hvordan klimaet påvirker os forskelligt. Det var virkelig en øjenåbner at se, hvordan de for eksempel må fælde deres træer, for at vi kan få de ting, vi ønsker.
Før tænkte vi nok mest kun på os selv,” fortæller hun.
Projektet har været med til at skabe en forståelse hos de danske unge af, hvordan vores klimaaftryk har globale konsekvenser. De unge i Bolivia og Uganda kunne blandt andet fortælle om de udfordringer, de allerede nu har på grund af temperaturstigninger og tørke.
Havde alt for meget nyt tøj
Deltagerne fra de tre lande producerede en række små film med afsæt i deres tanker om klimaforandringerne. I Gellerup producerede deltagerne blandt andet en video, der viste overforbruget af tøj blandt unge i Danmark. Faten Al Haj viste i filmen sit eget tøjskab frem, og undervejs gik det op for hende, at hun havde alt for meget tøj.
”Jeg opdagede, at jeg selv havde så meget nyt tøj, der bare lå i mit skab og ikke blev brugt.”
I filmen gik hun i gang med at sortere tøjet og tog alt det fra, som hun ikke brugte. Det blev til en stor sækfuld, som hun afleverede i en genbrugsbutik. Så kunne andre få glæde af det, og pengene fra salget kunne få til velgørenhed.
Unge-gruppen fra Gellerup valgte også at lave et teaterstykke om vegetarer og veganere. Hun fortæller, at der i gruppen i begyndelsen var en negativ indstilling til vegetarer, men at de valgte, at teaterstykket mere positivt skulle beskrive, hvordan nogle mennesker forsøger at gøre noget aktivt ved klimakrisen.
”Vi brokker os alt for meget”
Dialogen med deltagerne fra de andre lande foregik især via WhatsApp-grupper, hvor alle gjorde sig umage med det engelsk, de hver især mestrede. Det gjorde ikke vilkårene lettere, at internettet både i Bolivia og Uganda ind i mellem var ustabilt.
Ifølge Faten Al Haj var det en øjenåbner for alle at opleve, hvor forbundne de unge i de tre lande er. For at danske unge kan få det, de ønsker sig, er man groft sagt nødt til at ødelægge en del af levegrundlaget hos dem.
”Vi får dårlig samvittighed over, at der er så stor forskel på de betingelser, vi har. Vi fandt ud af, at vi brokker os alt for meget, selvom vores problemer i virkeligheden er langt mindre end deres.
Grænseoverskridende i starten
Bag initiativet står foreningen Verdens Skove. Det udspringer af forløbet Tag på Tur, der siden 2018 har arbejdet på at få flere børn, unge og familier ud i naturen. Med en bevilling fra CISU gik Tag På Tur væk fra kun at være et lokalt projekt i Gellerupparken og blev til et globalt samarbejde, Unge i Grøn Dialog.
Dette projekt går ud på, at unge fra Gellerup mødes med andre unge fra Bolivia og Uganda om emner inden for klima, miljø, natur og bæredygtighed. Filmene skulle sætte fokus på deres tanker om de udfordringer, klimakrisen skaber. Ud fra filmene skulle de unge tale sammen om deres udfordringer.
”I starten var det grænseoverskridende for os alle at lave videoer, som de unge i de andre lande skulle se. Men vi fik et skub til at komme i gang, og så kom vi ind i det,” siger Faten Al Haj.
Hun fortæller, at forløbet har givet de unge et godt sammenhold, og at det også har øget deres bevidsthed om, hvilke konsekvenser især vores co2-udledning har for resten af verden.
Håber på konkret handling i Danmark
Det påvirkede Faten Al Haj og de øvrige danske deltagere, hvor engagerede de unge i Bolivia og Uganda var i miljøkrisen, og hvordan de var kreative i deres bud på, hvordan affalds-materialer eksempelvis kunne genbruges i løsningen af et lokalt problem. For eksempel blev brugte flasker anvendt til at plante i.
”Hver gang de havde et problem, fandt de også på en løsning. Det var ret inspirerende, faktisk. De går meget mere op i miljøet, end vi gør her.”
Hun håber, at vi i Danmark vil få øjnene op for, at vores handlinger her i så høj grad påvirker mennesker i resten af verden. Samtidig ønsker hun personligt, at vi i Danmark nu vil begynde at handle for især at sænke mængden af co2-udledninger.
”Jeg føler ikke rigtig, at der bliver snakket så meget om klima mere. Der er så meget andet, der nu er på dagsordenen. Men det er jo virkelig vigtigt for vores alle sammens liv. Jeg ville ønske, at der skete noget mere. At der ville komme nogle flere konkrete handlinger.”