Research: Christian Andersen. Tekst: Peter From Jacobsen
Beboerne i Gellerupparken og Toveshøj bliver boende længere og længere det samme sted. Tal fra Aarhus Kommune viser, at dobbelt så mange som for 15 år siden har boet i de to boligområder i mindst 10 år. Denne tendens gælder til gengæld ikke Skovgårdsparken.
I 2006 havde 16,6 procent af beboerne i Toveshøj boet 10 år eller længere tid i det samme boligområde. 15 år senere – i 2021 – var det tal mere end fordoblet til 41 procent. Fire ud af seks beboere har altså boet i Toveshøj længere end 10 år.
I Gellerupparken ses den samme tendens: I 2006 havde knap 24 procent boet i lokalområdet i mere end 10 år. I 2021 var tallet 51 procent. Igen mere end en fordobling.
Til gengæld har man i Skovgårdsparken ikke set den samme udvikling. I 2006 lignede dette boligområde i høj grad Toveshøj og Gellerupparken på dette punkt: 22,5 procent af beboerne havde boet i Skovgårdsparken.
15 år senere var antallet af beboere, som havde boet i lokalområdet i over 10 år, kun steget til lidt over 29 procent.
Diversitet og puls
Duften af thailandsk, arabisk, og vietnamesisk mad breder sig i opgangen. Man er aldrig alene i en boligblok i Toveshøj eller Gellerupparken. Det er duften af godt naboskab og fornemmelsen af at være tæt på hinanden.
Sådan fortæller to beboere i Toveshøj, Anett S. Christiansen og Lars Skydsgaard. De har begge boet i den samme lejlighed i over 10 år og er et levende udtryk for en tendens i de to boligområder: Stadig flere bliver boende rigtig længe i den samme lejlighed.
Lars Skydsgaard er en af dem, som har boet i Toveshøj i over 10 år. Han kom i sin tid til lokalområdet efter at have boet et årrække i Vietnam.
”Jeg ledte efter noget, der kunne stå mål med den diversitet og det pulserende liv, der var i Vietnam. Jeg var ret sikker på, at der var noget tilsvarende her. Der er stor diversitet i både livsstil og støjniveau. Men hvis man bosætter sig her, så kan man nok godt finde sig i, at naboen larmer lidt i ny og næ,” siger han.
Han tilføjer, at det så også gælder den anden vej rundt. Ingen klager, hvis man en gang i mellem kommer til at støje lidt.
Deler vinplante med naboen
Han er selv en af dem, der er med til at skabe godt naboskab via madklubber og fælles dyrkning af grøntsager mellem blokkene.
Blandt andet har han en vinplante, der nu i flere år har groet på væggen til hans stuelejlighed. Hans nabo holder meget af bladene, som han laver dolmere af. Så nu blomstrer vinplanten efterhånden mest ovre hos naboen.
Vinplanten er for Lars Skydsgaard et godt billede på godt naboskab. Man deler med andre, hvis der er noget, man kan undvære.
Afhængig af at kunne hjælpe hinanden
Anett S. Christiansen har boet i Toveshøj lige så længe som Lars Skydsgaard. Hun fortæller lignende historier om de positive sider ved at bo tæt på hinanden:
”Jeg ved ikke, hvordan det er at bo på en anden måde. Men jeg kender alle i min blok. Det er både netværk og naboskab. Man kender sine naboer rigtig godt. Folk er flinke og hilser altid, og min nabo tilbyder at køre mig, hvis jeg skal ud og handle.”
Hun tror, at det er derfor, mange vælger at blive boende i det samme kvarter, også selvom det er truet af nedrivninger og omdannelse.
”Man er afhængig af at kunne hjælpe hinanden. Det virker måske negativt hos nogle politikere, at man ikke vil flytte og integrere sig andre steder. Men det kan omvendt have en stor negativ effekt for nogle beboere, at de så mister deres netværk,” siger Anett S. Christiansen, som er formand for afdelingsbestyrelsen i Toveshøj.
Senest kom fællesskabet til udtryk forleden søndag til fastelavnsfesten i beboerhusene i både Toveshøj og Gellerupparken. I Toveshøj mødte over 100 børn og 60 forældre op.
Det var lidt som en sammenbragt familie, som igen kunne mødes efter den langvarige corona-nedlukning, og alle var glade for at kunne mødes igen, fortæller Anett S. Christiansen
Flest indvandrere og efterkommere
Når man dykker dybere ned i tallene, viser det sig, at i både Gellerupparken og Toveshøj er det især første- og anden-generations indvandrere, som bor længe i de to boligområder.
I Toveshøj har næsten halvdelen – henholdsvis 45 og 44 procent – af indvandrere og efterkommere af indvandrere boet mindst 10 år i kvarteret. For beboere med rent dansk baggrund er det kun hver femte – 20 procent – af beboerne, der har boet der så længe.
I Gellerupparken er dette mønster endnu mere markant. Også her har kun hver femte etnisk danske beboer boet i lokalområdet i over 10 år. For indvandrere og efterkommere gælder det over halvdelen: 61 procent af indvandrere og 51 procent af efterkommere har boet i lokalområdet så længe.
I øvrigt er det tilsyneladende en generel trend i almene boligbyggerier, at beboerne bor der ganske længe. Tallene fra Landsbyggefonden viser, at 47 procent af beboerne har boet der længere end fem år, mens 11 procent har boet det samme sted i over 25 år.
