Hvem er du og hvor kommer du fra? Sådan lød spørgsmålet, da det kommende kraftcenter for tro og dialog, Fredens Hus, tirsdag aften inviterede til teater og debat på Gellerupscenen. Aftenen kom til at handle om at tro på sig selv, og retten til selv at definere, hvem man er.
”Jeg er træt af ghettoen – fra nu af vil jeg hedde Peter.”
Sådan lød det fra hovedpersonen i et kort teaterstykke, som Oliven Spejderne tirsdag aften opførte på Gellerupscenen. ”Peter” oplevede at blive fuldstændig afvist af sine klassekammerater og sin lærer på skolen, fordi ”du har jo brune øjne og mørkt hår – du bliver aldrig dansker!”
Stykket var ifølge oplægget fra Fredens Hus baseret på virkelige oplevelser, og det blev afsæt for en debat mellem tre unge, én fra Thy og aktiv i KFUM og K og to med anden etnisk baggrund end dansk, som diskuterede identitet – og hvor stor en rolle religion og tro spiller, når man selv og andre skal definere, hvem man er.
De fortalte alle tre levende om at forsøge at passe ind i forskellige fællesskaber, og om alligevel at ind i mellem at føle sig som en outsider i nogle sammenhænge. De kendte alle tre til som teenagere at have gennemgået en fase, hvor de spekulerede over, hvem de var, og hvor de hørte til.
Positivt at være anderledes
21-årige Fatima betegnede sig direkte som en outsider i sin studiegruppe på universitetet og i andre sammenhænge i forbindelse med sit studie. Hun går med tørklæde og i en lang muslimsk klædedragt, og hun erkendte, at hun har andre interesser end sine studiekammerater.
”Jeg snakker godt med mine klassekammerater, men jeg går glip af nogle af de ting, de laver, fordi jeg ikke drikker. Derfor kan jeg ikke være med på fredagsbar og pub crawl, og nogle af de andre ting de laver. Så er der nogle ting, jeg ikke kan snakke med om,” sagde hun.
Fatima tilføjede dog, at hun ikke oplever det som et problem. Hun oplevede det tværtimod som noget positivt, at hun er anderledes end mange andre.
Hun fortalte dog, at det havde været en svær overgang fra at have gået på den muslimske friskole, Lykkeskolen, til at gå på Statsgymnasiet, hvor der ikke var ret mange andre muslimske elever. Overgangen til universitetet havde været langt lettere, fordi hun nu vidste, hvordan hun skulle begå sig.
”Jeg er jo ikke udlænding. Jeg er både dansk og udenlandsk – jeg føler mig lidt som begge dele,” sagde hun.
De tre paneldeltagere blev også spurgt til, om de havde overvejet at skifte navn for at passe ind. De afviste alle, at det kunne komme på tale. En af dem havde som helt ung haft job som telefonsælger, hvor firmaet havde opfordret ham til at udskifte sit arabiske navn med et dansk, når han ringede rundt til folk. Men det afviste han.
Dialog på tværs af trosretninger
Fredens Hus er navnet på et kommende kraftcenter i Gellerup for dialog og fælles handling mellem mennesker af forskellig tro og livssyn. I den politiske aftale om fremtiden for betonbygningerne, Gudrunsvej 78-82, er det aftalt, at Fredens Hus skal have overdraget en del af bygningerne, når de er blevet renoverede.
Fredens Hus havde op til aftenen på Gellerupscenen indgået et samarbejde med Oliven Spejderne, der stod for teaterstykket. Arrangementet var et eksempel på, hvordan Fredens Hus vil søge dialog på tværs af trosretninger i forsøget på at undersøge, hvad tro betyder i mødet mellem mennesker.
Næste event arrangeret af Fredens Hus er d. 28. marts kl. 18-21 på Gellerup Højskole, hvor imam Siad Ali og studenterpræst i Gellerup Kirke Jens Munk, vil tale “Livsnødvendigheder”. “I en kristen fastetid og under ramadanen vil vi reflektere sammen over, hvad vi ser som nødvendigheder i vores liv.
