Sigrún og Bibi har begge haft type 2 diabetes i nogle år og kæmper med følgerne af sygdommen. De har begge besluttet at prøve at ændre livsstil i et forsøg på at få en bedre hverdag og har meldt sig til et års forløb hos Folkesundhed Aarhus i Globus 1.
Havregryns-pandekager! Det var ikke en ret, der normalt ville være på menuen hjemme hos Bibi Jalil og Sigrún Gudfinna Björnsdóttir. Men da de for nylig lå på tallerkenen hos Folkesundhed Aarhus, blev de faktisk godt modtaget.
”Pandekagerne smagte overraskende godt – men de ville nu stadig have været bedre med is,” smiler Sigrún.
Hun ved godt, at hun er nødt til at ændre livsstil – spise sundere og dyrke motion. Men det er ikke let. Havregrynspandekager med bær i stedet for is var et lidt sundere skridt på vejen.
I 18 af sine 55 år har hun haft type 2 diabetes og kæmper med følgerne af sygdommen. Hun har meldt sig til det ét år lange forløb Sammen om Diabetes for at få en bedre tilværelse.
”Jeg tænker meget på, hvad jeg spiser – men jeg er endnu ikke så god til at udføre det selv. Havregryns-pandekagerne og de andre ting, vi får her hos Folkesundhed smager rigtig godt, og jeg har opskrifterne med hjem. Nu må vi se,” siger Sigrún.
Bibi er begyndt at bruge opskrifterne derhjemme, og hun synes, de er lette at bruge. Men maden smager dog anderledes, end de retter hun plejede at lave.
”Jeg føler mig meget bedre tilpas nu. Jeg kan mærke, at jeg har tabt mig, og min blodsukker-balance er meget bedre. Når jeg bliver målt, er det som at få en præmie,” siger hun.
”Motion har gjort den store forskel for mig”
De fire deltagere på holdet mødes mindst én gang om ugen til fælles fysisk træning i motionsrummet i Globus 1 – og hygger sig sammen bagefter.
”Vi skal huske at klappe os selv på skulderen. Vi kan selv tage æren for alle de små skridt fremad,” siger Bibi.
I nogle af ugerne mødes de en ekstra gang til fælles madlavning, spisning og udveksling af erfaringer med at ændre livsstil derhjemme.
”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville sige sådan noget. Men motionen har gjort den store forskel for mig,” siger Sigrún, som netop har været igennem en times motion.
En kæmpestor lettelse
De startede begge på holdet i februar, og de fandt sig hurtigt tilpas i det lille fællesskab, der i begyndelsen bestod af seks personer. Nu er der fire tilbage. Bibi så et opslag om forløbet på Facebook og besluttede sig hurtigt for at deltage:
”Min type 2 diabetes har påvirket mit liv rigtig meget. Jeg kunne mærke, at det påvirkede mit syn, og jeg har været virkelig bange for at blive blind. Jeg tænkte, at nu skulle jeg tage mig sammen.”
Sigrún var især bekymret over, at hun mærkede, at hun fik stadig sværere ved at huske ting:
”Jeg troede, at jeg var begyndt at få Alzeimers. Men her fandt jeg ud af, at hukommelsesvigt kan være en følgesygdom af diabetes 2. Det var en kæmpestor lettelse for mig. Jeg kom af med noget stress, og så virker hukommelses-problemet pludselig ikke så stort længere.”
En masse gode grin
De fortæller, at netop det er en stor del af at være med i fællesskabet i Globus 1: Man lære af de andre deltagere, og ser at symptomerne udvikler sig forskelligt. Man bliver bekræftet i, at de er en naturlig del af sygdommen.
”Det er ren luksus, at vi fire har adgang til så mange dygtige fagfolk. Vi har møder med en diætist, fysioterapeut og sygeplejerske og kan spørge om alt muligt,” siger Sigrún.
De vender flere gange tilbage til glæden ved at være i et fællesskab. Et muntert fællesskab.
”Her er ingen, der pisker dig fremad, man gør det man kan. Når jeg ikke har været her, kan jeg mærke, at jeg mangler noget. Jeg oplever, at nogen gør sig umage for mig. Det er en gulerod,” siger Sigrún.
”Og alle de grin vi får! Det er virkelig… jeg troede, at vi alle ville være nogle gamle trætte folk, der ikke kunne komme ud af sengen om morgenen. Men sådan er vi bestemt ikke, når vi er sammen. ”
”Vi har jo alle nogle svære navne. Det giver jo i sig selv en masse at grine af,” tilføjer Bibi.
Svært at droppe kagen
Vi taler en del om det svære i at ændre den livsstil, man har haft gennem det meste af livet.
”Som islænding er jeg opvokset med at spise rigtig meget fisk. Men altid med fløde i sovsen og mayonnaise. Og så har jeg altid spist meget sødt,” fortæller Sigrún.
I mange år har hun prøvet at give slip på nogle af de fornøjelser:
”Min mand har været en fortaler for, at vi skal droppe kagen, men det har jeg virkelig svært ved. Jeg er nok det mest kagefokuserede menneske i verden. Men nu spiser vi kage lidt sjældnere,” siger hun.
Det vigtigste er fællesskabet
Sigrún er 55 år og er til daglig kassemedarbejder i Ikea. Hun står op hele tiden, og det er hårdt for kroppen. Men hun kan mærke at de mange ture på kondicyklen allerede har hjulpet.
Bibi er 63 og sosu-hjælper. Ligesom Sigrún håber hun at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet nogle år endnu. Hun er begyndt at supplere den fysiske træning med svømning om mandagen.
”Jeg vil helst undgå medicin i fremtiden. Men det er ikke sikkert, at det kan ske. Når først man har diabetes, må man acceptere at leve med det. Vi skal vænne os til en masse nye ting. Men vi må bare tænke positivt og gøre noget. Og tage imod kommunens tilbud, når det er gratis.”
De er begge klar til at være en del af projektet frem til februar 2025:
”Det første skridt er altid det sværeste, når man vil ændre livsstil. Men jeg var virkelig glad for, at jeg sprang ud i det. Det vigtigste er nok fællesskabet, man bliver en del af. Man føler, at man svigter, hvis man ikke møder op og gør sit bedste,” siger Bibi – og Sigrún supplerer med et gammelt islandsk mundhed:
”Når man har taget det første skridt, er man allerede halvvejs.”
”Sammen om Diabetes” hedder det ét-årige tilbud fra Folkesundhed Aarhus. Du kan læse om tilbuddet her.
