Der var tidligere på ugen dårligt nyt til alle, der håbede at Gellerupparken og Toveshøj ikke længere ville være på parallelsamfunds-listen. Men når man ser nærmere på tallene, er det tydeligt, at der på de fleste fronter er en positiv udvikling i gang i de to boligområder.
Mandagens glade nyhed i 8220 Brabrand var, at Skovgårdsparken efter kun et enkelt år på parallelsamfundslisten var sluppet af med det triste prædikat ”parallelsamfund” igen. Samtidig var nyheden om, at Gellerupparken og Toveshøj stadig var på listen, nærmest en ikke-nyhed. Man fornemmede et dybt suk hos nyhedsbrugerne rundt om i landet.
Men i virkeligheden er udviklingen i Gellerupparken og Toveshøj en langt mere interessant historie: Gennem de seneste år har de to boligområder være gennem en nærmest eksplosiv udvikling på flere forskellige fronter. Især beskæftigelsen er steget markant.
Da Social- og Boligministeriet for et år siden udsendte parallelsamfunds-listen, opfyldte Gellerupparken og Toveshøj for første gang kriteriet om beskæftigelse. Og i år er den positive udvikling fortsat: 37,6 procent af beboerne mellem 18 og 64 år står uden for arbejdsmarkedet – ifølge 2022-23-tallene fra Danmarks Statistik.
Det er et betydeligt fald set i forhold til 2010, hvor 56,8 procent i aldersgruppen stod uden for arbejdsmarkedet.
Som du kan se af grafen her, der er opdateret med 2024-tallene, har andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet gennem hele perioden været faldende.
Med til historien hører, at der i de to boligområder bor et betydeligt antal mennesker – omkring 30 procent – som er på en fast offentlig ydelse som for eksempel førtidspension. De vil ikke være til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hermed nærmer de to boligområder sig grænsen for, hvor mange beboere det rent faktisk er muligt at få i arbejde.
Gennemsnitlig indkomst
Mens beskæftigelsestallene altså viser vejen frem mod en fremtid, hvor Gellerupparken og Toveshøj ikke længere er på den såkaldte parallelsamfundsliste, befinder boligområderne sig stadig på den forkerte side på en række andre parametre.
Det gælder blandt andet den gennemsnitlige indkomst i Gellerupparken og Toveshøj, der af ministeriet beregnes som procentandelen af gennemsnitsindtægterne på regions-niveau. Men også her er udviklingen dog positiv.
Indkomsterne i de to boligområder er stigende som følge af, at flere er kommet i arbejde. Men det kniber alligevel med at kommer op over grænseværdien på 55 procent – blandt andet fordi gennemsnitsindkomsten i Østjylland også er stigende.
Det er dog slående, at af samtlige udsatte boligområder på listen er Gellerupparken/Toveshøj det område med den laveste relative gennemsnitsindkomst. Det er et tydeligt tegn på, at selvom det går fremad med beskæftigelsen, er de to boligområder stadig blandt landets fattigste.
Antallet af dømte
Antallet af dømte beboere er et tredje mål for, hvordan boligområderne udvikler sig. Her er billedet en del mere grumset. Også her har de to boligområder i en årrække udviklet sig positivt – men i de seneste år har antallet af dømte været en smule stigende igen.
Gennemgående er andelen af dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer faldet til omkring det halve over de seneste 10 år.
Andelen ligger nu omkring 2,5 procent og bevæger sig i den forkerte retning. Samtidig bevæger listens grænseværdi sig dog også som følge af udviklingen på landsplan.
Det skal samtidig understreges, at tallet intet siger om kriminaliteten i selve Gellerupparken og Toveshøj, da de dømte blot har bopæl i området men sagtens kan have begået kriminaliteten i et andet område.
Andel af beboere som kun har grundskole-uddannelse
Når det gælder det fjerde kriterium, andelen af beboere over 30 år, som kun har en grundskole-uddannelse, har Gellerupparken og Toveshøj stadig langt igen, som det ses af grafen.
Alene de sidste fem år har de to boligområder dog samlet set udviklet sig meget. Det er blandt andet en følge af, at stadig flere yngre voksne i området har fået en uddannelse. Det gælder især de unge kvinder, mens mændene dog også følger nogenlunde med.
Det bør dog tilføjes, at man underligt nok kun opgør uddannelses-niveauet for 30-59-årige. Så hvis ellers de unge veluddannede bliver boende i området, vil det i de kommende år på dette punkt se stadig bedre ud for de to boligområder.
Samlet set ser vi altså et Gellerupparken og Toveshøj, som i de senere år har udviklet sig positivt på en række områder, og hvor det er realistisk, at de i løbet af få år ikke længere har betegnelser som ”parallelsamfund” knyttet til sig.
Det betyder dog ikke, at planlagte helhedsplaner og omdannelser vil blive stoppet, har ministeriet gentagne gange understreget. Derfor er der ikke udsigt til at nedrivninger og udviklingsplaner i Gellerupparken og Toveshøj bliver sat i stå.
Parallelsamfunds-listens kriterier
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Tak til Aarhus Kommune for databehandling og opdaterede grafikker.
