Næsten hver femte elev med ikke-vestlig baggrund har oplevet, at lærere har udvist nedværdigende adfærd på grund af deres hudfarve, religion eller kultur. Den slags eksempler møder personalet i Klubberne i Toveshøj tit, fortæller pædagogisk leder Andrea Egholm.
Halvdelen af skoleelever med minoritetsetnisk baggrund har følt sig udsat for mobning med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur. Det fremgår af en undersøgelse, som Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder i 2023 stod bag. 1568 elever i 6. og 9. klasse deltog i undersøgelsen.
Problemerne opstår dog ikke alene internt i børnegruppen. Knap en femtedel (19 procent) af elever med ikkevestlig baggrund har oplevet, at lærere har udvist nedværdigende adfærd relateret til elevernes etnicitet.
“Mange af de her børn har været udsat for det så mange gange, at de konstant har paraderne oppe. De oplever, at de bliver behandlet dårligere end deres klassekammerater – alene fordi de har en anden etnisk baggrund,” siger Andrea Egholm.
Hun er pædagogisk leder i Klubberne i Toveshøj, hvor 65 børn og unge i alderen 10-17 år har deres daglige gang. Hun oplever hver uge, at et barn er trist eller trykket, når det dukker op efter skoletid.
”Mine lærere er racister,” lyder det ofte. Typisk har de ingen interesse i at sætte flere ord på det. Men når vi så spørger ind, så kommer fortællingerne,” siger Andrea Egholm nævner en typisk fortælling:
I et frikvarter spiller nogle 13-årige drenge fodbold. Under spillet opstår der en uenighed, hvor Amir mener, at Mikkel har lavet et ulovligt benspænd. Mikkel nægter og svarer spydigt: “Du skal ikke altid råbe sådan. Måske er det bare din kultur, der er aggressiv.” Amir føler sig provokeret og skubber til Mikkel, og de to drenge begynder at slås.
En lærer skynder sig hen til dem og skiller dem ad. Uden at høre begge sider af historien skælder læreren Amir ud og siger: “Du skal lære at opføre dig ordentligt her. Sådan gør vi ikke overfor hinanden her i Danmark”. Læreren beder Amir om at gå til kontoret, mens Mikkel slipper med en påtale.
Amir føler sig uretfærdigt behandlet, da han ikke får lov til at forklare, hvad der skete, og fordi læreren hurtigt antager, at Amir var den skyldige part. Episoden efterlader Amir ked af deltog frustreret, fordi hans handlinger bliver vurderet anderledes end Mikkels på grund af hans etnicitet.
“Generelt er oplevelsen hos børnene, at når man er tosproget eller mørk i huden, er man pr. definition den, der laver ballade. Sådan oplever de det selv, og så er det som om, at alt hvad der sker, kommer til at handle om det,” forklarer hun.
Fra frustration til resignation
Med 65 børn og unge medlemmer af fritids- og ungdomsklubben kender personalet dem allesammen. Og det er tydeligt, at ikke alle dage er lige gode, fortæller Andrea Egholm.
“Vi tager altid imod dem, når de kommer og scanner dem lige: Hvordan har deres dag været? Hvad har de lavet? Vi prøver at komme tæt på dem alle.”
Først svarer de typisk bare med et enkelt ord. Og så kommer der måske lidt mere. De har haft en dårlig dag. Er blevet uvenner med en kammerat eller har fået en besked, der har gjort dem kede af det.
I et julepyntet lokale hos Klubberne i Toveshøj fortalte børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Andreas Orht før jul om de mange tilfælde af oplevet diskrimination. Workshoppen var en del af en serie om Demokratisk Værtsskab arrangeret af Sager der Samler og Det Boligsociale Hus.
Hun fortæller om et eksempel med en dreng, som går i en klasse, hvor de er to elever med ikke-etnisk dansk baggrund. Da eleverne skulle deles til gruppearbejde, havde han af læreren fået at vide, at han skulle være sammen med den anden ikke-etnisk danske dreng, fordi “I kan jo ikke helt det samme som de andre elever.”
“Måden han får det vide på, oplever han som enormt diskriminerende. Han oplever det sådan, at læreren ikke tror på ham. Og det er en holdning, vi tit hører: De oplever, at de bliver behandlet anderledes end de andre elever.”
Hun kan høre på børnene i klubben, at de oplever det som en mangel på tillid til, at de kan noget. I en periode kan de være meget kede af det. Og så resignerer de og begynder at blive mere ligeglade. Andrea Egholm refererer drengen fra før:
“Selvom jeg sidder med hånden oppe, tager de mig jo alligevel ikke, fordi de tror ikke, at jeg kan svare på det.”
“Han oplever, at læreren hurtigt bliver træt af ham, og at hans klassekammerater får mere hjælp, end han gør,” forklarer hun.
I Klubberne i Toveshøj kommer de unge medlemmer fra 13 forskellige skoler. Andrea Egholm understreger, at det er mange forskellige skoler, fortællingerne stammer fra.
“Jeg tror, vi har eksempler fra alle 13 skoler. Men alle børnene bor jo her, og det er her, de har deres fritidsliv, og de kender hinanden på kryds og tværs. Det er vigtigt for os her i klubben, at vi kan hjælpe med at stabilisere dem følelsesmæssigt, inden de går i gang med deres fritidsliv.”
Den svære samtale
Andrea Egholm fortæller, at personalet forsøger at lytte til historierne uden at forsøge at sætte spørgsmålstegn ved det, de har oplevet. Det er en balancegang at dæmpe dem følelsesmæssigt og samtidig nå ind til kernen af, hvad der er sket.
“Vi møder dem, hvor de er, anerkender deres oplevelse og siger, at vi godt kan forstå, at de er blevet kede af det. Men vi prøver også at skille tingene ad. Der er jo som regel en konsekvens, hvis man har opført sig dårligt. Det er okay, at børn lærer, at de kan blive skældt ud, når de har gjort noget dumt- også uden at det nødvendigvis handler om diskrimination.”
“Men de hænger sig jo meget i, at de føler sig uretfærdigt behandlet. At de ikke bliver behandlet på samme måde som deres klassekammerater. Det prøver vi at vise forståelse for – og så kan de som regel godt rumme at tale om, om de selv kan gøre noget anderledes, hvis det handler om adfærd.”
Børns Vilkår oplever ofte, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk føler sig forskelsbehandlet i hverdagen. De arbejder med følgende definition på, hvad diskrimination er.
Følelsen af forskelsbehandling
Andrea Egholm vender tilbage til den følelse, hun oplever at mange af børnene og de unge har. Følelsen af at blive behandlet anderledes end andre. En følelse der tilsyneladende stikker dybt, og som betyder, at de unge kan reagere kraftigt på umiddelbart imødekommende spørgsmål:
“Hvis nogen spørger mig, hvor jeg kommer fra, fortæller jeg, at jeg er fra Nordjylland. Men nogle at de her børn hører spørgsmålet sådan, at de ikke hører til her. At de opleves som anderledes.”
Hun nævner en bemærkning, hun forleden hørte en af børnene referere en lærer for at have sagt:
“Sådan én som dig får aldrig noget ud af de her timer.”
“Måske mente læreren bare, at en elev, der er så urolig, ikke kan lære noget. Men barnet oplevede, at “én som dig” handlede om noget helt andet: Hans hudfarve.”
“En del af de her ting, der bliver sagt, er måske slet ikke ment som diskrimination. Men hvor kommer den her følelse af hele tiden at blive forskelsbehandlet så fra? Er det en grundlæggende forståelse, de har fået af vores samfund – og hvor kommer den fra,” spørger hun.
“Og hvordan får vi det neutraliseret?”
