Aarhus Kommune holder som den formentlig eneste kommune i landet fast i, at børn med ikke-vestlig baggrund skal sprog-screenes, før de starter i skole. Men testen virker ikke efter hensigten og skaber stor frustration og utryghed hos både børn og forældre. Bydelsmødrene i 8220 fortalte tirsdag aften byrådspolitikere om deres erfaringer.
For anden gang på et halvt år havde Bydelsmødre i 8220 tirsdag aften inviteret politikerne i Børn og Unge-udvalget til dialogmøde.
Første gang var dialogen med forældrene i Gellerup-området i efteråret 2024 medvirkende til, at politikerne i Aarhus Byråd droppede støtten til en sammenlægning af Sødalskolen og Ellehøjskolen.
Og tirsdag aften var endnu et vigtigt emne for mange familier i lokalområdet på dagsordenen: Den såkaldte henvisningspolitik, hvor familier med ikke-vestlig baggrund mister resten til frit skolevalg, hvis deres barn ikke består den sprogtest, barnet skal igennem inden skolestart.
Det kan blandt andet betyde, at barnet mister muligheden for at gå på den lokale folkeskole, men i stedet skal gå i skole i en anden del af Aarhus.
Men den såkaldte sprog-screening virker ikke efter hensigten – og er generelt årsag til stor frustration og uro i de familier, hvis børn skal gennemgå testen.
Det var budskabet til de to byrådspolitikere, Mahad Yussuf fra de radikale og Katrine Vinther Nielsen fra SF, som tirsdag aften kunne afse tid til at mødes med repræsentanter for bydelsmødrene.
“Vi ville gerne fortælle politikerne, at vi oplever, at testen ikke altid giver det rigtige billede af, hvor børnene sprogmæssigt ligger. Det er noget af det, vi synes, der skal tages fat om, hvis testen skal fungere efter hensigten,” sagde en af bydelsmødrene, Nadia Boukaddid, efter mødet.
Bydelsmødrene lægger ikke skjul på, at de gerne ser sprog-screeningen helt afskaffet. De henviser til, at forskningsresultater viser, at børn med en anden etnisk baggrund end dansk, som køres i bus for at gå i skole i en anden del af Aarhus, ikke klarer sig bedre end dem, som går på den lokale folkeskole. Nærmest tværtimod.
Da screeningen samtidig opleves som ubehagelig og stressende for nogle børn og forældre, opfordrer de til, at politikerne afskaffer ordningen.
Rart at kunne komme med konkrete eksempler
På mødet med de to politikere gav bydelsmødrene en række eksempler på, at screeningen fungerer uhensigtsmæssigt, og at den ikke giver et præcist billede af børnenes sproglige niveau.
Nadia Boukaddid fortalte blandt andet om nogle eksempler, hun selv har oplevet, da hun deltog i sprog-screeningen med sin søn.
“Der vises et foto af en kniv og en gaffel, og barnet bliver spurgt om, hvad det er. Det “rigtige” svar er at svare “bestik”. Men for de fleste børn er det mere umiddelbart at svare “kniv og gaffel” – men hvis de gør det, får de et minus i testen. Og man må ikke stille dem tillægsspørgsmål som for eksempel: “Hvad hedder begge dele,” fortæller hun.
“Og så bliver resultatet jo misvisende, når det handler om at måle, hvor stort barnets ordforråd er. De svarer jo bare det, der for dem er det mest umiddelbare at svare. Og der var flere af de eksempler, hvor testen kræver noget, og hvor børnene typisk svarer noget andet, der egentlig ikke er forkert, men bare ikke er det, testen siger, de skal svare.”
Hun glædede sig over, at politikerne tog sig tid til at lytte til bydelsmødrenes eksempler og generelle synspunkter om sprogscreeningen og den såkaldte henvisningspolitik.
“De virkede overraskede over, hvordan screeningen helt konkret foregår og opleves. Det er rart at kunne komme med konkrete eksempler på som forælder på den anden side af bordet, og jeg oplevede, at vi havde en rigtig god dialog. Det er vigtigt for os at kunne fortælle, hvad vi ser og oplever,” sagde Nadia Boukaddid.
Ønsker debat i Børn og Unge-udvalget
En af de deltagende byrådspolitikere, den radikale Mahad Yussuf, fortalte efter mødet, at han havde fået et bedre indblik i, hvordan sprog-screeningen opleves af børn og forældre, og at der kan være nogle konkrete ting i testen, der skal ændres, for at den bliver mere retvisende.
“Det var et meget konstruktivt møde, hvor vi blev klogere på de frustrationer, man kan ha´ som både barn og forælder. Det gør bestemt indtryk, at screeningen opleves som alt for firkantet. Vi to, som deltog i mødet i dag, er enige om, at vi vil forsøge at få en diskussion af problematikken i Børn og Unge-udvalget,” sagde Mahad Yussuf.
“Vigtigt at vi får dialogen”
Nadia Boukaddid oplever det generelt som positivt, at politikerne kommer ud og lytter til borgernes oplevelser.
“Det er vigtigt, at vi kan møde dem i de her sammenhænge, hvor vi kan snakke om det der rører sig for os i hverdagen. Jeg ville bare ønske, at der kom nogle flere.”
Hun oplever generelt, at de politikere, som takker ja til invitationerne om at komme til dialogmøderne, ofte er dem, som i udgangspunktet er mest lydhøre for de vinkler, bydelsmødrene præsenterer.
“Det kunne være rart også at få nogle andre ind, som ikke er enige med os, men som kan få mulighed for at høre vores synspunkter – og vi kan høre deres,” sagde Nadia Boukaddid.
“Det er vigtigt, at vi får dialogen. Vi fortæller, hvad vi oplever og lægger vægt på, og de kan fortælle om deres politiske visioner og mål i de tiltag, de sætter i værk. Så bliver det hele ikke så sort og hvidt. Vi er jo begge parter nødt til at ha´ dialogen, for at vi kan se de mellemregninger, der også er.“
