Helhedsplaner

Gellerup har både en fysisk helhedsplan, og en boligsocial helhedsplan som er gældende fra 2022 til 2026.

Den fysiske helhedsplan skaber massive fysiske forandringer for nuværende og nye beboere i Gellerup. Der er anlagt nye veje, bygget Sports- og kulturcampus med Samlingshus og bibliotek, etableret bypark, og opført nye boliger. En del er gennemført og meget er endnu på vej. Planen gennemføres i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Midlerne stammer fra Landsbyggefondens (dvs. indbetalte huslejekroner fra almene lejere), Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Læs mere: www.helhedsplangellerup.dk

Den boligsociale helhedsplan i Gellerup-Toveshøj har fokus på at styrke beboere, fællesskaber og lokalområdet, gennem sociale indsatser. Målet er at Gellerup og Toveshøj er et godt sted at bo, leve og arbejde.

Det Boligsociale Hus ligger i hjertet af Gellerup. Her møder vi mennesker, hvor de befinder sig i livet. Vi bygger bro mellem mennesker. Vi favner både børn, unge, voksne, og familier. Vi tænker i helheder og samarbejder. Vi tror på, at alle har drømme og ressourcer at bidrage med til eget liv og omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskaber kan styrke både den enkelte og lokalsamfundet.

I Det Boligsociale Hus arbejder vi med fire indsatsområder:

Børn og unge får et fagligt løft

Der er fokus på at give børn og unge et fagligt løft gennem aktiviteter for både børn, unge og forældre. Det sker når forældre mødes til dialogaftner om fx ordblindhed og uddannelsesvalg eller når Ungerådet tager initiativ til events og styrker ungefællesskaber i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Den gode skolegang, Ungeråd, Læringscafé, brobygning til fritidsliv og uddannelsesvejledning.

Flere beboere kommer på arbejdsmarkedet

Der er fokus på at flere unge og voksne tilknyttes arbejdsmarkedet. Det sker når voksne motiveres og inspireres til job inden for sundhed gennem deltagelse i SOSU-banden, eller unge får individuel støtte til at afklare kompetencer og få job i fx byggebranchen. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Jobskabelse i renovering og byggeri, beskæftigelsesmentor, sundhed+beskæftigelse+fællesskab og fremskudt beskæftigelsesindsats.

Tryghed og positive fællesskaber styrkes

Der er fokus på at styrke trygheden og de positive fællesskaber i området. Det sker når fædrenetværket styrker egne og fællesskabets evne til at håndtere udfordringer med fx psykisk sårbarhed eller generel utryghed i området og når unge får deres første lommepengejob, der gør dem klar til selv at søge og varetage fritidsjob. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Fædrenetværk/baba, Lommeguld og Junior Rangers samt Samvirket.

Fællesskaber og aktiv deltagelse i samfundet styrkes

Der er fokus på at flere er en del af fællesskaber og deltager aktivitet i samfundet. Det sker når frivillige støttes til at drive en forening og lave lokale aktiviteter, når der fortælles positive historier om forandringer i området, eller når bydelsmødrene klædes på at være trivselsagenter i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Netværksskabende aktiviteter, bydelsmødre, kommunikation og beboerrådgivning.

 

Det boligsociale team holder til i Det boligsociale hus på Karen Blixens Boulevard 23, 1. sal.

Se de boligsociale medarbejdere her: https://www.bbbo.dk/om-os/boligsociale-medarbejdere/

Besøg vores Facebook-side her.

Læs mere i den boligsociale helhedsplan for Gellerup-Toveshøj 2022-2026.

 

Nyt om helhedsplanerne

Det varmer at få en pris

Det varmer at få en pris

Hvad sker der, når en person eller forening får en ildsjælepris? Det spurgte Samvirket tre prismodtagere om og bad dem stille op til kvartalsmødet og fortælle, hvordan prisen påvirkede deres arbejde.  Det gjorde de så i tirsdags, hvor næsten 50 deltager lyttede...

Ny boligsocial leder ansat

Ny boligsocial leder ansat

Jesper Kurdahl Larsen er fra 1. januar den nye boligsociale leder i Gellerup-Toveshøj. Brabrand Boligforening offentliggjorde tirsdag morgen nyheden om ansættelsen. Han er allerede kendt i det boligsociale miljø i Aarhus, idet han fratræder stillingen som leder af Det...

Så kan der køres rundt på Toveshøj

Så kan der køres rundt på Toveshøj

Det store vejprojekt på Toveshøj er snart slut. I hvert fald må der gerne køres hele vejen rundt ad Lenesvej og Janesvej. Forlængelsen er en del af Helhedsplanens ambition om at åbne Gellerup og Toveshøj mere op, og få færre blinde veje.Der var travlhed i sidste uge...

Sidste møde i Samvirket – for i år

Sidste møde i Samvirket – for i år

Samvirkets sidste kvartalsmøde nærmer sig. Det holdes ppå tirsdag den 28. november kl. 16-19. Det er i hvert fald det sidste møde for i år. Hvordan Samvirket kommer til at arbejde næste år, vil man kunne få lidt at vide om ved at dukke op til mødet. Der er kaffe, te...