Gellerups Skygger på Verdenspladsen
17. januar 2025 kl. 16:00 - 18:00
Den 17. januar 2025 fra kl. 16 bliver Verdenspladsen ved Gellerup Bibliotek forvandlet til et levende lærred, når lys- og lydinstallationen Gellerups Skygger præsenteres for offentligheden. Værket er skabt i samarbejde med områdets beboere.
Gellerups Skygger er et skyggeteater skabt af Teater Animisme og borgere i Gellerup. Installationen giver stemme til mangfoldige fortællinger og binder fællesskabet sammen i en kunstnerisk oplevelse.
I løbet af efteråret 2024 deltog over 100 lokale børn, unge og voksne i workshops, hvor de skabte skyggedukker ud fra spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig?”