Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

JALLA:19 på Gellerupscenen – 4EVER

7. december 2021 kl. 19:00 - 20:30

To dage i træk, den 7. og 8. december, inviterer OPGANG2 Turnéteater for 19. gang til JALLA:-kulturfestival på Gellerupscenen. De to aftener præsenteres forestillingerne 4 Ever og Rottweiler. De er del 1 og 2 i den trilogi, der i marts 2022 afsluttes med forestillingen Hjertebank på Aarhus Teater.

Festivalen strækker sig over to dage, med 4 Ever tirsdag den 7. december og Rottweiler onsdag den 8. december. Begge dage varmer Hasle Skoles strygerensemble MusikSak op inden forestillingerne.

MusikSak er et strygerorkesterprojekt under Aarhus Musikskole med det formål at fremme samarbejde og respekt gennem musik.

4 EVER er Reumertvinder og en eviggyldig og universel historie om venskab – på godt og ondt. En tankevækkende forestilling om livsvalg og loyalitet, hvor alle vil genkende og kunne spejle sig i noget hos de fire drenge, Deep, Mini, Ice og Shine.

ROTTWEILER havde premiere på Aarhus Teater i 2020 og er en gribende gribende musikalsk teaterfortælling om tre søskende, en familie der falder fra hinanden og en stor hund.

JALLA: 19 foregår på Gellerupscenen, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand, begge dage klokken 19.00-20.30. Læs mere om forestillingerne og festivalen her.

Husk at du skal vise coronapas, hvis du er over 15 år.

Bestil billetter på info@opgang2.dk (husk antal + forestilling/dag)

Detaljer

Dato:
7. december 2021
Tidspunkt:
19:00 - 20:30

Sted

Gellerupscenen
Gudrunsvej 78
Brabrand, 8220
+ Google Maps