
Weekendhøjskole på Gellerup Højskole
9. maj kl. 17:00 - 11. maj kl. 15:00

For nærmest ingen penge (400,-) kan du komme en hel weekend i højskolehimlen med ALT hvad det indebærer af fællesspisning, de bedste mennesker, sang, hygge – og selvfølgelig et fag i løbet af de tre dage! 🔥
Du kan vælge et af følgende fag:
STUDIO:LAB – Elsker du også musik, og vil gerne blive bedre til at skabe og skrive din egen? Vi arbejder med alt fra beats, mix og kreativ sangskrivning. Her handler det om inspiration, gode værktøjer og modet til at udforske sine idéer. Indspil din helt egen sang og prøv kræfter med sampling, looping og nye tilgange til tekst, melodi og komposition. Alle niveauer er velkomne
Undervisere: Casper Clausen og Elisa Lama
KAFFE FRA HELE VERDEN – Her går vi ægte i dybden med kaffen. Du kommer til at forfine nogle helt basale bryggeteknikker, nørde bønner, ristninger og smagsprofiler. Det bliver hele verden rundt, helt fra Etiopiske ritualer med kafferistning til den moderne third wave-brygning og med plads til også at diskutere kaffebøndernes arbejdsforhold, FairTrade og klimaforandringer? Det bliver intenst og lærerigt!
Underviser: Anders Gulev
SKRIVEGLÆDE – Vil du lege med ordene og dele det med andre? Så skal du melde dig til Skriveglæde!
Her har du mulighed for at gå i dybden med dine skriverier i et rum fuld af kreativitet. Temaer som Håb og Protest, Grimhedens Æstetik og Sprogets Fantasi, vil danne ramme for et væld af inspiration og nye vinkler til dit skrive-Jeg, med en legende undervisning der tager kampen op mod skriveblokaderne. Vær klar på at få produceret en masse nye tekster!
Underviser: Silas Stochholm.