Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj var på byrådets dagsorden onsdag den 21. november. I øvrigt samme dag, hvor et flertal i byrådet besluttede at nedlægge Nordgårdsskolen.
Byrådsmøder er offentlige, og interesserede beboere i Vestbyen kan overvære byrådets debat. Mød op på rådhuset og spørg efter byrådssalens tilhørerpladser.
Helhedsplanen har til formål at skabe større variation med erhverv og institutioner ud over boliger, samt at give plads også til beboere med højere indkomster. Der er adgang til fra vores menu på forsiden.
Lang vej endnu
Borgmesteren og rådmændene anbefalede Byrådet at godkende helhedsplanen. Det skete dog ikke umiddelbart. Sagen blev efter en debat i Byrådet sendt til udvalgsbehandling. Ifølge borgmesterens oplysninger kommer den efter udvalgsbehandling tilbage til endnu en byrådsbehandling inden jul.
Der er næppe tvivl om, at Byrådet godkender helhedsplanen. Men der går mindst et år, inden der kan tages fat på at føre den ud i livet. Byrådets godkendelse af helhedsplanen er en principbeslutning, der først skal udmøntes i en byplan.
Debat i 2008
Derfor vil der i 2008 skulle arbejdes med konkret udformning af helhedsplanens elementer. Det vil ske med inddragelse af beboerne i Gellerupparken og Toveshøj.
Vestbyportalen vil orientere om beboerinddragelsen.