Fælles om ansvar for et godt børne- og ungdomsliv

“Forældre er de første og nærmeste rollemodeller, men andre må hjælpe til. Forældre ser jo ikke alt.” Sådan lyder i al sin enkelhed en kommentar fra Inge Kjærgaard til projektet ’Godt Børne- og Ungdomsliv’, som Samvirket i Gellerup og Toveshøj er i fuld gang med at sætte i søen.
Inge Kjærgaard er afdelingschef i Socialcenter Vest’ familiebehandling. Hun har deltaget i udarbejdelsen af program for et godt børne- og ungdomsliv baseret på værdier, det er vigtigt at give videre til vores børn.
Formålet er at få voksne til at vise vejen, – og at få voksne til at gribe ind over for dårlig opførsel.
Forarbejdet ligger før de meget omtalte uroligheder i landet, som dog kun i begrænset omfang ramte Gellerup og Toveshøj. “Det ændrer intet ved projektet, men vi sagde da til hinanden, at der er godt, vi lige har det her klar,” fortæller Inge Kjærgaard med et smil.
Et problem oplevet og påpeget af beboere blev taget op
Baggrunden for projektet er hverken bål eller brand, men problemer med chikanerier fra grupper af drenge ned til 10-11 år over for andre. Somalier klagede på møder over, at ældre somalier blev mødt med ubehagelige tilråb og blev spyttet på. Det viste sig, at også ældre grønlændere oplevede den slags, og at andre grupper kunne blive generet. Derfor tog Samvirket problemet op.
Kvinder giver udtryk for, at man ikke kender hinanden på tværs af etniske skel, føjer Inge Kjærgaard til. Den gensidige respekt skal øges ved indbyrdes kendskab
Det er ifølge Inge Kjærgaard netop centralt i Samvirkets arbejde, at det tager udgangspunkt i borgernes egne oplevelser af behov og problemer.
Ved fælles hjælp og på grundlag af dialog
“Det er vigtigt, at alle blander sig. Og det kan lade sig gøre at stoppe chikanerier, hvis alle voksne hjælper til,” lyder det med overbevisning fra Inge Kjærgaard.
“Vi starter med dialog. Derfor går vi ud med pjecen om et godt børne- og ungdomsliv til de 2400 boliger for at få alle beboere i tale. På borgermøde den 29. marts kl. 11-16 i Globus1 drøftes, hvordan tingene skal gribes an.” Inge Kjærgaard understreger behovet for, at alle får en oplevelse af ejerskab til projektet.