Vestbyens egen afrikansk-danske sangfugl, Pearl, er snart på gaden med 2 singler. På menuen er der R&B og soul med en blanding af elektroniske indslag.
Pearl kom til Danmark fra Botswana i 1985 med sin mor, og hun vidste allerede fra en tidlig alder, at det var musikken hun ville satse på.
Pearl har siden 2001 medvirket i mange musik-projekter, bl.a. med den verdenskendte gospelsangerinde Joan Orleans, og VFsix, som er et velkendt triphop/lounge electronica band fra Moskva. Her har hun både sunget back-up og til tider været danser.
”Udover R&B og soul har jeg også prøvet at gøre det bredt ved, at lade mig inspirere af jazz, reggae og world,” siger Pearl med stolthed og entusiasme.
Vil man have en forsmag på de bløde R&B og soul toner, med et skær af elektronisk, kan man ganske enkelt klikke sig på www.myspace.com/pearlsoul, og høre de 2 tracks fra Pearl.
Her på borgerportalen er vi ekstra stolte af at kunne præsentere Pearl – hun er en af vore borgerjournalister! 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.