”Den borger, der ikke har et minimum af naturvidenskabelig dannelse, vil i stigende grad føle sig hægtet af samfundsudviklingen. Det kan medføre marginalisering og resultere i et demokratisk problem. Kendskab til naturvidenskab bør derfor betragtes som en selvfølgelig del af et moderne dannelsesbegreb. At inddrage naturvidenskabelige emner på en faglig og kompetent måde er derfor en naturlig opgave for folkehøjskolen.”
Sådan skriver Højskoleudvalget i en rapport fra 2004.
Der skal flere studerende til de naturvidenskabelige uddannelser
”Citatet tager udgangspunkt i den enkelte borgers dannelse, men man kan også se det fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv, at samfundet i de kommende år vil opleve et stigende behov for at kunne gøre flere interesserede i naturvidenskabelige problemstillinger og for at kunne tiltrække flere studerende til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser på alle niveauer.” skriver forstander Kasper Grarup på Gellerup Højskoles hjemmeside.
På den baggrund tilbyder Gellerup Højskole nu
disse fire spændende foredrag:
28. juli kl. 10-12
Kristoffer Leer, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institituttet – om missionen til Mars med Phoenix Mars Lander. Rumsondens opgave var at lede efter vand og liv.
30. juli kl. 10-12
Thea Falkenberg, ph.d.-studerende på DTU-Space – om magnetfelter på Mars. Hvordan er betingelserne for liv på Mars, og hvorfor er Mars blevet en gold ørken.
7. august kl. 10-12
Jørgen Steen Nielsen, journalist og biolog, som er aktuel med bogen ”Overlevelse” fortæller historien fra klimatrussel til grøn revolution.

8. august kl. 10-12
Dan Jørgensen, medlem af Europaparlamentet (S), fortæller om klimapolitik i EU.

Hvor foregår det
Alle foredrag foregår på Gellerup Højskole, Nordgårdskolen, bygning 2, Sigridsvej 46, 8220 Brabrand – indgangen for enden af Jettesvej.

Og der er fri entré.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.