Gellerup Bibliotek er ikke længere det eneste sted, hvor børn kan chatte og surfe på nettet. Globus1 er så småt startet med internetcafe.
”Der har manglet et sted, hvor børnene kunne spille de forskellige nye spil, og det kan vi tilbyde på vores nye internetcafé,” siger aktivitetsmedarbejder Badran Ali.
På biblioteket, har de ikke de nye spil, og man skal være så stille som muligt, og derfor er det ikke sjovt at spille computerspil, når man ikke må råbe og gå op i spillet, mener Badran Ali.
De er meget opmærksomme på at børnene ikke spiller spil, som de er for unge til, og følger aldersvejledningen på spilpakken.
Åbningsdagen er lidt usikker
Det er lidt svært at finde ud af hvornår internetcafeen åbner, da computerne er opstillet, men der har været meget lukket pga. andre arrangementer i Globus1, som ikke skulle forstyrres af larmende børn.
Aktivitetsmedarbejder Bülent Ünalan, mener ikke at internetcaféen er fuldt oppe at køre før efter ramadanen, men håber så derefter, at der kommer mange børn og bruger stedet.
Det kræver medlemsskab
Man skal være medlem for at bruge internetcafëen, som koster 50 kr. for et halvt år, og 100 kr. for et års medlemskab. Man skal have billed- ID eller sygesikringsbevis for at blive medlem, mens unge under 18 skal have sygesikringsbevis og enten have forældre med, eller en samtykkeerklæring fra forældrene med.
Priserne for at benytte computerne er følgende:
1 time – 10 kr
3 timer – 25 kr
5 timer – 40 kr.
7 timer – 50 kr.
15 timer – 100 kr.
”Alle skal have råd til at bruge caféen, og derfor er den så billig at bruge,” slutter Bülent Ünalan.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.