Der blev stillet skarpt på helhedsplanen under debatmødet for Gellerupparkens og Toveshøjs beboere, hvoraf omkring 35 var mødt frem. Planen kommer til at præge Gellerup med massive ændringer, både på det arkitektoniske sociokulturelle område.
Gellerupsekretariatets leder, Per Frølund, sagde i sit oplæg blandt andet:
”Der er afsat 1 mia. kroner, og en halv mia. kr. er nu i budgettet, og resten skal skaffes.”
Men ad hvilken vej? Salg af jord ved ringvejen og lejligheder er på tale, men intet er afgjort. ”Helhedsplanen befinder sig i helikopterperspektiv,” sagde han.
Gellerup får ansigtsløft
Stadsarkitekt Gøsta Knudsen gav klart udrtyk for, at der kommer dybtgående ændringer: ”Det er ikke kun arkitekturen, det handler om, men de sociale værdier i området skal bevares,” udtalte han. Beboerne i Gellerup har mulighed for at blive inddraget.
Gøsta Knudsen nævnte eksempler på det kommende indhold:
• Bakkerne kan blive skisportscenter.
• Flere beboelsesblokke imellem de nuværende og penthouselejligheder på toppen af de nuværende.
• Letbane, promenader, fodboldarena, en kilometer lang bygade, ”1000 m pladsen”
• Grønne områder forbindes, en moské mod nord, Gellerup Kirke mod syd, og midt imellem en ”rådhusplads”.
• Der skal endvidere satses stort at gøre Gellerup til en dynamisk, attraktiv kulturby med bla. undervisning, liberale erhverv og detailhandel.
Borgernes rettigheder i fokus
”Der bliver ingen helhedsplan, før vi får lov til at sælge jord, da pengene kun kan skaffes derfra,” sagde Keld Albrechtsen fra Brabrand Boligforenings hovedbestyrelse. Han understregede også beboernes rettigheder i form af en tryghedsgaranti, der indebærer, at en beboer har ret til at blive i området, hvis den beboede blok skal ombygges.
Tilhørerne udtykte deres nysgerrighed omkring bebyggelse, antal og formål. Wagn Holst, en beboer i Gellerup, udtrykte sin modvilje mod planen og ville hellere kriminaliteten til livs.
En anden beboer sagde, at man er nødt til at tænke på de problemer der er, og om der er konkrete løsninger på dem. Men igen var svaret, at planen er i helikopterperspektiv.
Til kriminaliteten kunne Per Frølund sige: ”Der vil komme lys på gaderne. Fysisk omdannelse vil skabe et mere sikkert miljø.”
Anja fra Gellerup mente, at der ikke lægges nok vægt på socialpolitik, og der tages ikke højde for initiativer. ”Borgerne har længe ønsket sig en moské. Der bliver ikke lyttet,” sagde hun.
Khaled Mansour, næstformand for Gellerupparken, mente, at en moské vil afhjælpe sociale og kriminelle problemer, da moskeen vil virke som en anerkendelse af beboernes interesser og etnicitet.
Per Frølund understregede, at beboerne har mulighed for at få indflydelse, for den 19. november skal afdelingsbestyrelsen forhandle om de enkelte elementer i planen. ”Vi har ikke været gode til at kommunikere planen ud til borgerne for at give indflydelse, men det arbejder vi på. Vi har bla. udnævnt nøglepersoner i Gellerup, som kan varetage borgernes interesser.”
