Den omfattende brand i børnehaven Viben 12. oktober synes opklaret. Østjyllands Politi anholdt tirsdag to drenge på 16 og 14 år, og onsdag ved middagstid har den 16-årige erkendt sin skyld.
Han har forklaret politiet, at han var “den egentlige årsag til branden”, skriver Stiften. Mere er der ikke sluppet ud fra afhøringen endnu. Drengen er varetægtsfængslet til 28. november – men den fængsling har han kæret.
Drengene er fra Gellerupområdet og blev anholdt i Brabrand. Den 14-årige dreng er under den kriminelle lavalder og blev derfor overdraget de sociale myndigheder.
Børnehaven Viben nedbrændte ved branden, og bygningerne skal nu rives ned.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.