Hvert år nominerer Alt Om Århus www.aoa.dk byens bedste steder, begivenheder og initiativer.i 16 forskellige kategorier i alt fra byens bedste ‘Byens Bedste Etniske restaurant’ til ‘Byens Bedste sted for de mindste” .
Gellerupscenen var nomineret i år, men Århus Teater løb dog af med sejren. I konkurrencen deltog også Svalegangen, Opgang 2 og Entréscenen.
Gellerupscenen betyder meget for Gellerup
På Gellerupscenen er det amatører, der står på scenen, mens de professionelle sørger for resten.
Hvert år deltager ca. 500 børn, unge og voksne i scenens produktioner, både på og bag scenen. I fællesskab underholder de årligt omkring 13.000 publikummer i teatersalen.
Gellerupscenen er hjemsted for lokale initiativer som for eksempel Pigefestival og Next Step, som er med til at styrke fællesskaber på tværs af kulturer i Gellerup. Men også de mange andre forestillinger trækker folk fra andre dele af byen vestpå til Gellerup. Her kan de opleve, at Gellerup er andet og mere end det, man kan læse om og høre i nyhederne.
Lige nu spilles dette års familieforestilling Bølle-Bob med stor succes .
Gellerupscenens hjemmeside www.gellerupscenen.dk