Bjørnebanden, som er et sommerlejr tilbud til børn i Bispehaven, fylder i år 25.
At den er blevet så gammel, er lidt af et under ifølge Pia Mortensen, som er leder af Trivselshuset i Bispehaven og frivillig i Bjørnebanden.
”Den første gang vi var afsted, var det rigtigt hårdt, og vi svor, at vi aldrig mere ville af sted, men lige så snart børnene fra lejren kom og fortalte, hvor glade de havde været for det, og spurgte, hvornår de skulle afsted igen, arrangerede vi det igen året efter,” griner Pia Mortensen.
Turene er gået forskellige steder hen, men de sidste par år er turen gået til Møgelø ved Himmelbjerget, hvor de lejer en spejderhytte.
Financeringen
”Det er ikke helt ligetil at få sådan en sommerlejr på benene,” forklarer Bente Sørensen, der ligesom Pia Mortensen, har været med fra starten ”Vi kæmper hele året for at finde penge til turen, og det har især været svært de seneste år, hvor der ikke er meget at hente fra kommunen eller diverse fonde.”
De har tidligere fundet penge til turene via bankoaftener, loppemarkeder, og der findes i Bispehaven en lille genbrugsbutik, som de også tjener et par tusind på om året.
Stort integrationsarbejde.
De første 5- 6 år Bjørnebanden var af sted, var det udelukkende danske børn, men efterhånden er det flest indvandrere , som deltager.
” Vi sørger for, at børn, som har det svært derhjemme, eller som på en eller anden måde er udstødt i gruppen, får lidt status, mens vi er på lejren,” forklarer Pia Mortensen. ”Det er børnenes lejr, og de skal have det sjovt og hyggeligt.”
Hun fortæller, at de heller ikke skal hjælpe med at rydde op eller vaske op, men at det alligevel vrimler med børn i køkkenet.
Lejren varer hele året
Winnie Petersen, som har været frivillig i 11 år, har selv haft børn med på lejren og er på den måde blevet frivillig. Hendes børn er nu selv blevet ungdomsledere.
”Det er ikke bare en lejr, som kun varer den tid, man er afsted,” siger Winnie Petersen, ” men den varer hele året.” Hun har oplevet, at man får et helt andet forhold til børnene, som har været med på lejren, og man kan nemmere sige noget til dem, hvis de laver ballade. ” På den måde hjælper man også til, at området bliver bedre,” slutter Winnie Petersen.
