Da Kirsten Dyhrberg Grønne, der er ansat på Hasle Bibliotek i Kulturhuset i Herredsvang, bliver spurgt, om hun ville interviewes, siger hun umiddelbart, at det vil være uretfærdigt, for hendes synsvinkel er ikke den samme som hendes tre kollegers, der alle er sygemeldt på grund af stress i forbindelse med ballade på biblioteket. Men hun indvilger dog i at fortælle om, hvordan det er at arbejde på et bibliotek med meget uro.
Bibliotekaren, der kan lide sit bibliotek
Som udgangspunkt lægger Kirsten Dyhrberg Grønne vægt på, at det er dejligt at arbejde på sit eget lokalbibliotek, og hun har aldrig følt sig truet, som andre har.
Hun nyder mangfoldigheden i bibliotekets brugergruppe. Der kommer studerende fra kollegierne, folk fra villakvartererne, ældreboliger og beskyttede boliger. Der kommer danskere og folk af mange forskellige nationaliteter, ”…og der bliver simpelthen spurgt om så mange ting.”
For eksempel kan der sidde en flok og drikke øl i skuret ved Fakta. Så opstår der diskussion om et eller andet i gruppen, hvorpå bibliotekaren opsøges, så problemet kan blive løst.
”Det er dejligt, når tingene kan foregå lidt uformelt."
Kirsten Dyhrberg Grønne synes også, at det er rigtig rart med børnene, selv om støjniveauet ind imellem er meget højt. Som hun udtrykker det: ”Det er jo dejligt, når der kommer sådan en stak rollinger ind og hygger sig. De hygger sig godt nok pænt højlydt…”
Julehumør og frustrationer
Ja, børnene hygger sig til tider højlydt, og de unge er også en del af uroen på biblioteket. Om dette siger Kirsten Dyhrberg Grønne:
”Selvfølgelig fylder balladen, og det er ærgerligt at få ødelagt sit julehumør hele året rundt. Bare fordi der er nogle unger, der ikke kan opføre sig ordentligt. Eller nogle, som har glemt at opdrage dem. Det er frustrerende, når man som personale gerne vil være venlig og imødekommende, men begrænses i det af skrappe regler, som er blevet vedtaget på grund af uro og hærværk. Jeg er måske også lidt mere skrap og afvisende, end jeg plejer. Jeg er generelt positiv, men den anspændte stemning går også mig på, og jeg tænker på mine sygemeldte kolleger.”
Mens hun går rundt og trods alt nyder sit arbejde, håber hun på, at der kan ske nogle forbedringer, så den ubehagelige ballade og stemning forsvinder, og biblioteket igen kan blive et godt arbejdssted og sted for brugerne.
Et stille bibliotek bliver Hasle Bibliotek aldrig, og har aldrig været. Det passer Kirsten Dyhrberg Grønne fint, bare der er en god stemning.
