Tekst og fotos: Peter From Jacobsen. Research: Christian Andersen.
Om kort tid begynder nedrivningen af Hejredalskollegiet. De syv tilbageværende blokke har i fem år ligget forladte og hærgede i området mellem Hejredalsvej og Lottesvej. Her får du historien om kollegiet, der de første år var et hyggeligt sted at bo men endte i nærmest frit fald.
”Vi lever i utryghed på vores kollegium på grund af trusler, indbrud, hærværk og ballade.” Sådan lød det i 2010 fra en gruppe studerende på Hejredalskollegiet i Jyllands-Posten. ”Nødråb fra Hejredalskollegiet” lød overskriften.
Kollegiet var på den tid hårdt plaget af indbrud, tyveri, handel med narkotika og hærværk. Avisen besøgte kollegiet, hvor beboerne fortalte om voldsomme natlige fester, om omfattende indbrud, og hvordan en beboer brugte værelset til handel med narkotika – uden at de oplevede reaktioner fra politiet og Brabrand Boligforening, som ejede kollegiet.
Hejredalskollegiet havde i de år svært ved at leje værelserne ud til danske unge, og de fleste beboere var derfor udenlandske studerende – samtidig med at en del værelser stod tomme.
“Det er bare så flovt, at vi inviterer udenlandske studerende til Århus, og så placerer vi dem det allerværste sted. Det er pinligt,” sagde en af de få danske beboere til den besøgende journalist.
”Industrialiseret etageboligblok”
Men stemningen var en helt anden i kollegiets første år. Under navnet Gellerupkollegiet blev det i 1968 opført som det allerførste byggeri i Gellerupparkens nordvestlige hjørne. 264 boliger i 11 næsten identiske blokke i to etager med en udvendig trappe.
“Kollegiet var interessant, fordi det som bebyggelse viste et tidligt eksempel på en lav udgave af den industrialiserede etageboligblok,” skriver Arkitektskolens eksperter i bogen ”Gellerup”, der udkom tidligere i efteråret.
Kollegiet lå som en hyggelig oase i et Gellerup, der var under hurtig udbygning. Flere tidligere beboere har til Vores Brabrand fortalt om deres tid som beboere. Lone Baun Madsen, Tranebærvej, er en af dem, som med et smil husker tilbage på sine tre år på Gellerupkollegiet.
Som 17-årig kom hun hjemme fra sine forældre i midtbyen og fik i 1977 et møbleret værelse på det stadig ret nye kollegium i Gellerup. Hun husker endnu sin første husleje: 415 kr. alt inklusive.
”De fleste af os var lige flyttet hjemmefra og skulle i gang med at opdage alting, for eksempel at købe ind, lave mad og gøre rent. Jeg var jo kun 17, og det var virkelig trygt og rart, at der altid var nogen, når man kom hjem, som man kunne snakke med, hvis man havde lyst.”
Der var god plads i det store fælleskøkken. 9 af de 12 beboere var unge mænd, som havde et meget beskedent udvalg af køkkenredskaber, bestående af et skærebræt og en kniv. Som i de fleste kollegier var køkkenet et samlingssted.
”Men det var ikke sådan, at man insisterede på, at alle skulle være en del af fællesskabet. Man kunne sagtens være privat, hvis man ønskede det.”
”Der var så hyggeligt i Gellerup”
Det var de tider, hvor der var fælles mønttelefon på gangen, og den beboer, som lige hørte telefonen ringe, fik fat på den person, opkaldet var til. Når hun tænker efter, tror hun, at de fleste kunne høre, hvad man talte om dér på gangen.
En vigtig del af kollegielivet var den fælles øl-ordning. Albani-vognen kom jævnligt forbi og skiftede de tomme flasker ud med nye forsyninger, og der blev gjort regnskaber op, og man betalte, hvad man skyldte. Der var som regel underskud, men det fandt man som regel en løsning på.
”Jeg har aldrig oplevet, at noget forsvandt eller blev stjålet. Faktisk husker jeg ikke, at vi har haft skænderier eller ballade af nogen art,” siger Lone Baun Madsen. Hun mindes i det hele taget ikke, at der var nogen form for uro i området i de tre år, hun boede på kollegiet, mens hun gik på Statsgymnasiet.
”Der var så hyggeligt i Gellerup. Der var sådan et livligt strøg oppe fra kollegiet og ned til City Vest. Der boede virkelig mange studerende på den tid. Jeg husker især Gellerupbadet, og der var også et værtshus og et diskotek, hvor man kunne danse. Og i City Vest var der en biograf.”
Den lokale købmand var Hejremarked på Emmasvej, hvor man som fattig studerende benyttede sig af ugens tilbud på for eksempel 30 æg og levede af ægge-retter det meste af den uge.
Skrev øl-regnskabet ind på hulkort
Det sociale fællesskab fylder meget i de tidligere beboeres erindringer – og her spillede øl en central rolle. Øl-regnskabet og hvordan man fik det til at gå op i blok 3, fortæller en anden tidligere beboer, Peter Rose, om:
”Det blev i en periode lavet på “edb”. Når man tog en øl fra køleskabet, satte man en streg på en liste, som jeg så talte sammen og tastede ind på hulkort inde på RECAU, der var universitetets forskningsdatacenter. Maskinen fyldte en balsal i kælderen på Matematisk Institut.”
”Regnskabet kørte fint i mange måneder, lige indtil der kom en ny beboer på gangen. Det viste sig, at han troede, at en streg betød en kasse øl og ikke bare en enkelt af slagsen. Da jeg begyndte at tage højde for det, passede regnskabet igen…”
Peter Rose boede på Gellerup-kollegiet i årene 1974-1976, indtil han besluttede sig for at flytte:
”Jeg flyttede, fordi Brabrand Boligforening, som administrerede kollegiet, udlejede 2-3 værelser på gangen til kriminelle unge. Det ødelagde totalt stemningen og sammenholdet på gangen, som indtil da var alle tiders,” fortæller han.
Det skulle blive et tidligt forvarsel om den udvikling, der ventede.
Et transit-sted for boligløse
I 1992 blev kollegiet renoveret, og Aarhus Kommune måtte i den forbindelse garantere for fremtidige underskud i kollegiets drift. Det skulle der senere blive brug for.
Godt 10 år senere – i 2004 – skrev medierne stadig oftere om problemer på kollegiet, der nu havde skiftet navn til Hejredalskollegiet:
”Flere er blevet overfaldet eller truet, mens andre har oplevet meningsløs hærværk med sten eller jernstænger kastet igennem ruder. Mange er flyttet fra kollegiet efter disse oplevelser og det dårlige rygte kollegiet har fået, gør at stedet efterhånden er blevet et transitsted for folk, der mangler en midlertidig bolig, mens de står på venteliste til mere attraktive boliger,” skrev Jyllands-Posten blandt andet.
Flere beboere ønskede et hegn sat op rundt om kollegiet, og et selvforsvarskursus for beboerne var endda på tale. Problemet var, at kollegiet på grund af udlejningsproblemerne i forvejen havde et stort underskud.
”Rådene er meget nyttige, men problemet er, at det koster mange penge at sætte tingene i værk,” sagde formand for beboerrådet, Per Gundtoft.
Allerede på det tidspunkt blev kollegiet oplevet som slidt og hærget. Udskiftningen af lejere var stor, og der var altid ledige værelser. Derfor var kollegiet blevet det sted, hvor universitetet sendte udenlandske studerende hen, når det var umuligt at skaffe værelser andre steder.
“Jeg er så ked af, at vi bliver nødt til at sende udenlandske studerende derud, og vi kender flere eksempler på, at de studerende er rejst hjem med det samme, når de har set det”, fortalte Karen Jensen fra boligkontoret på Aarhus Universitet til Stiften.
Det blev også gengivet i Brabrand Boligforenings blad, Skræppebladet, under overskriftet: ”Hejredalskollegiet – et sort får hos BB”.
I artiklen erkendte direktøren for Brabrand Boligforening, Torben Overgaard, at kollegiet var gammelt og slidt: “[…] men det er billigt at bo der, og så må man regne med, at kvaliteten er tilsvarende lav.”
En del af helhedsplanen
Fra 2011 var der forskellige redningsplaner for kollegiet på vej. Blandt andet skulle en kommende Gellerup Højskole have købt tre af blokkene for 11 mio. kr.. Men den aftale blev heller ikke til noget.
Hejredalskollegiet indgik i den helhedsplan, der blev vedtaget i 2010, men først i 2014 blev dets skæbne afgjort, da Aarhus Byråd besluttede, at kommunen skulle overtage kollegiet for 15,1 mio. kr. med henblik på efterfølgende nedlæggelse.
”Den selvejende institution Hejredalskollegiet har i en længere årrække haft væsentlige driftsmæssige problemer med lejetab, driftsunderskud og fysisk nedslidning af kollegiets bygninger,” lød det i oplægget til politikerne.
”Den fremtidige udnyttelse af arealet vil blive planlagt i sammenhæng med helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj.”
De sidste lejemål ophørte i 2016, og en lille del af området indgik i det areal, hvor Aarhus Kollegiet med cirka 400 beboere nu er i fuld drift. Og de resterende syv blokke står endnu og venter på nedrivning.
En ny lokalplan for området er vedtaget, og ejeren, AP Pension, er klar til at forvandle området til et nyt bykvarter med 75 to- og tre-etagers boliger.