Det er helt gratis at skrive ønskesedler, så det er bare med at komme i gang. Forleden opfordrede næstformanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen, borgerne til at være med i skriveriet, men andre parter har allerede været i gang. Måske meget naturligt, da planlæggerne ellers ikke havde noget at putte ind i forslaget til dispositionsplan.
Men lad os her nævne nogle af de ønsker, som de officielle har skrevet ned. Det kan måske inspirere andre til nye ønsker. Albrechtsen har nævnt dem i en artikel i boligforeningens beboerblad Skræppebladet.
Brabrand Boligforening ønsker blandt andet:
- nye ejerboliger
- ungdomsboliger
- almene ældreboliger
- andelsboliger
- nye ejerboliger
- en ny uddannelse , f.eks. under universitetet
- en højskole (den ER på vej)
- kulturhus i Gellerup
- sundhedscenter i Toveshøj
- nye sportsanlæg
- en "rådhusplads" og bygade med erhverv og butikker
- et "fyrtårn" ud mod ringvejen – det skal kunne ses fra midtbyen
- gode kollektive trafikforbindelser, allerhelst som letbane.
Århus Byråd ønsker blandt andet:
- udflytning af 500 arbejdspladser til området
Gellerupparkens og Toveshøjs afdelingsbestyrelsers ønsker meget af det, der er nævnt herover – og desuden alt, hvad der kan skabe liv og aktivitet i hele området. Det er blandt andet:
- forsamlingshus/foreningernes hus
- løsning på moske-spørgsmålet
- nye sportsanlæg og legeplads.