Himmelbjerget har ladet sig besejre af 80 kvinder og børn fra Kvindehuset i Viby. En succesfuld tur med mange sejre blev det til.
Op til turen havde der være snak om, hvorvidt de nu kunne klare at gå hele vejen til toppen af et bjerg med så drabeligt et navn. En del af kvinderne kommer fra Iran, Irak, Somalia og andre steder, hvor der jo er rigtige bjerge.
Allerede i busserne på vej til Ry var stemningen helt i top, og bussen genlød af det karakteristiske glædesråb, ”ulullululu”.
Flere havde før sejlturen været lidt usikre på, hvad det betød at være ombord på en båd. Var det mon en robåd, der var tale om? Og kunne man ikke lidt for nemt falde ud af sådan én? Det var dejligt betryggende at komme ned i den overdækkede motorbåd, hvor alle pladser snart blev besat, og mødrene hurtigt fik sat maden frem på bordet.
Skipper i høj kurs
Skipper kom i høj kurs, da han tålmodigt lod det ene barn efter det andet få lov at stå ved roret og føre skibet. Det er noget, der kan gøre ethvert barn stolt.
Selv om gammeldanskerne havde noget at forklare (eller bortforklare) det ambitiøse navn, den 147 meter høje bakke har fået, blev der dog pustet og stønnet en del på vej mod toppen. Men vel ankommen til toppen kunne man atter restituere sig med mere af den gode medbragte mad. Der var mad fra alle verdenshjørner, som det nok var værd at gå rundt og få sig smagsprøver af…
Slog sig ned ved ”en dansk kvinde”
Skønt vejret holdt tørt, var det dog ikke varmere, end at de fra Kvindehuset medbragte tæpper blev hilst med begejstring, da de blev bredt ud foran Kvindestenen. For meget passende var det netop Kvindestenen, vi havde slået os ned ved – med relief, der symboliserer ”en dansk kvinde” og rejst som et minde for kvindernes valgret, der blev opnået den 5. juni 1915.
På busturen hjem var det konklusionens tid Nok var Julsø ikke havet, men heldigvis var rutebåden så heller ikke en robåd. Himmelbjerget viste sig ikke at nå helt til himlen, ja, det var ikke engang så højt, at det var til at finde evig sne på toppen. Til gengæld var det muligt at komme derop uden at anstrenge sig helt vildt.
