Hvem her i landet gør noget godt for integrationen – og for at styrke de udsatte boligområdet? Det er der mange, der gør, men Vollsmose i Odense giver en årlig pris til en person eller organisation, der på særlig vis har markeret sig.
Integrationsprisen hedder "Den Gyldne Frø" – det er en statuette, som ledsages af 10.000 gode danske kroner.
"Den gyldne frø" er stiftet af beboerne i Vollsmose i samarbejde med Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening, Fyns almennyttige Boligselskab og Odense Kommune. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på følgende:
at indstilledes indsats er kendt af en bred kreds i HELE Danmark.
at indsatsen har skabt bred og positiv opmærksomhed.
at indsatsen har bidraget til styrket identitet i udsatte boligområder i Danmark.
at indsatsen har dokumenteret positiv effekt for en eller flere udsatte boligområder i Danmark.
at indsatsen har bidraget til en bedre integration. (uden nødvendigvis at være et integrationsprojekt)
Prisen vil blive overrakt på festdagen Vollsmose Blomstrer den 15. august 2009 i Vollsmose.
Læs mere på Vollsmoses portal¨- her står blandt andet, hvordan kandidater bliver tilmeldt.