Holdet F.K. Brabrand gik søndag videre fra semifinalerne i streetfodbold i Odense.
Holdets fire unge drenge skal nu pakke deres fodboldsko for at tage til det store finalestævne på Rådhuspladsen i København, hvor vinderen af Brian Laudrup og Lars Høghs ‘Street Fodbold 2009’ skal findes.
Tricks direkte
Finalestævnet på Rådhuspladsen den 23. august vil blive dækket direkte på TV, så drengene dermed også får muligheden for at vise deres tricks i de vestårhusianske stuer.
Numsespark til kammeraterne
F.K. Brabrands kammerater fra F.C. Numsespark var dog knap så heldige og måtte udgå af turneringen på en dårligere målscore, selvom de vandt deres sidste kamp 3-1.