Kim Larsens Værs’go fra 1973 er lagt på den lille Philips pladetallerken, som står på en ølkasse. Ved siden af ligger det seneste eksemplar af Politisk Revy, og skulle vi ønske os endnu mere fodformet underholdning, står den spanske guitar parat på madrassen.
Jo, vi er i 70-ernes Gellerup. Fra dengang arkitekt Knud Blach Petersen beordrede de første gummigeder ud på Tousgårdens marker og forvandlede landbrugsjorden til en af landets største almene bebyggelser – i de første år kaldet Gjellerupplanen.
Teaktræ i reolen og rya på gulvet
Kom og oplev det hele fra dag onsdag den 31. marts, hvor Gellerup Museum åbner på sjettesalen i Gudrunsvej 16. Teakræs-møbler, rya på gulvet, stentøjskaffekopper, Royal Copenhagen figurer på reolen – og så videre!
Men vi skal dybere ind i historien. Museumsfolkene har fundet frem til den første benævnelse af området – og konstateret, at i år 1299 gik området under navnet Gyældthorp.
Mest handler museets udstilling naturligvis om de seneste 40 år. Læs for eksempel den fiktive, men realistiske historie om ægteparret Aage og Tove – og deres børn Jørgen og Susanne. En spøjs tidslomme fra for ikke så mange år siden.
Alt var ikke sat på plads endnu, da borgerportalen var forbi mandag. Der herskede kreativ travlhed med at indrette den 129 kvadratmeter store lejlighed, men de lover, at det, der kan gøres til åbningen onsdag, vil også blive gjort.
Se om åbnings-dagen. Hvis du ikke når forbi på åbningsdagen, er der åbent skærtorsdag, langfredag, påskesøndag og 2. påskedag – alle dage kl. 15-17.
Gyldendals store åbne encyklopædi:
Gellerup, (1299 Gyældthorp, vist af gæld ‘gold, ufrugtbar’ og -torp ‘udflytterby’), vestlig forstad til Århus; 11.800 indb. i sognet (2005). Den store boligbebyggelse Gellerupparken med servicefunktioner blev opført 1967-72 ved arkitekterne Knud Blach Petersen (1919-2008) og Mogens Harbo (1935-2000) som en del af Gellerupplanen; den er præget af store boligblokke udformet efter 1960’ernes idealer. Området bebos af mange indvandrere og studerende.