En ny somalisk forening bliver oprettet i morgen: Somaliske Børn & Bedsteforældre. Hovedtanken med foreningen er, at børn har godt af at være sammen med ældre somaliere – og omvendt.
I morgen lørdag er der et arrangement i Foreningernes Hus i Gellerup, hvor man kan høre mere om de aktiviteter, der er på vej, og melde sig ind i foreningen. Det er fra kl. 13-16.
De to generationer skal inspirere hinanden og lære hinanden bedre at kende.
"I mange tilfælde gavner det bedsteforældrene at blive involveret i og involvering i børnenes problemer. Vi vil så ud fra vores erfaring udvikle somaliske bedsteforældres deltagelse i børnenes liv fra tidlig alder," siger Shukri Abdulle før mødet.
Foreningen vil arrangere en række aktviteter – f.eks ture ude i naturen, gymnastik og sport, værkstedsaktiviteter mm.
Somalisk kultur gives videre
Men det handler også om at give den somaliske kultur videre til børn:
"Vi vil støtte bedsteforældrene i at formidle deres kultur og traditioner til deres børnebørn, og vi vil hjælpe børnene med at forstå de særlige ved at formidle kultur og traditioner. På sigt vil børnene ikke opleve problemer i at omgås med andre ældre somaliere, da de vil sikkert kunne den somaliske kultur," oplyser Shukri Abdulle.