På søndag den 9. oktober er der igen aktivitetsdag i Gelleruphaven, som ligger i svinget på Gudrunsvej. Havedagen foregår mellem kl. 14 og 17.
Vil du være med? Eller vil du høre mere om Gelleruphaven, så kik endelig forbi.
På søndag er der forskellige opgaver at vælge mellem. Man kan grave stikkende buske op, save mindre grene og træer over, fylde jord i højbede, samle frø eller pynte på de eksisterende bede.
Husk arbejdstøj og handsker. Medbring endelig dine egne yndlingsredskaber. Undervejs byder ad hoc-gruppen på kaffe, te og brød. Det er ikke nødvendigt at melde sig til, og man kan arbejde, så længe man kan. Børn er velkomne sammen med voksne.
Yderligere oplysninger kan fås hos Elin Kyhl Svendsen (projektleder), mobil 22 94 88 96, elinkyhl@live.dk og Helle Hansen, mobil: 29 20 89 78, begge fra ad hoc-gruppen Verdenshaverne.