Beboerrådgiverne i Gellerupparken og Toveshøj har igen mulighed for at formidle julehjælp gennem vores samarbejde med Egmont Fonden. Her har enlige mødre/fædre med børn mulighed for at få en mindre økonomisk håndsrækning til at holde jul.
Kravene for at komme i betragtning er:
- at man holder jul
- at man er enlig med børn
- at familiens rådighedsbeløb ikke overstiger 3.900 kr. excl. børneydelserne
Vi skal sammen udfylde et ansøgningsskema, hvorfor du ved henvendelse bedes medbringe dokumentation for indtægter og udgifter. Sidste frist er den 4. november.
Andre muligheder
Hvis du ikke ønsker at benytte dig af ovenstående, så er der også andre muligheder for julehjælp.
Børnenes Kontor: Her skal du udfylde et ansøgningsskema, der skal underskrives af sagsbehandler eller af beboerrådgiveren og som herefter indsendes. Vi har sørget for ansøgningsskemaer, som du vil kunne hente hos beboerrådgiverne, eller du kan hente det på denne hjemmeside www.bornenes-kontor.dk fra 1. november. Ansøgningen skal indsendes senest den 1. december.
Frelsens Hær: Hos Frelsens hær kan du enten selv finde skema på nettet på www.fh-julehjælp.dk eller du søge direkte hos Frelsens Hær i Klostergade 54. De har endnu ikke fastsat dagen, hvor ansøgningsskemaer kan hentes, så check selv deres hjemmesiden eller spørg i beboerrådgivningen omkring 1. november. Husk at medbringe sygesikringsbevis.
Der vil også være mulighed for at udfylde skemaet hos beboerrådgiverne fra den 1. november. Ansøgningsfristen er den 30. november.
Mødrehjælpen har også julehjælp, men hjælpen er her rettet til de familier, der allerede er i kontakt med Mødrehjælpen, så hvis du er i forbindelse med Mødrehjælpen, så spørg der.
Herudover er der mulighed for at søge ved din lokale kirke. Det er forskelligt fra kirke til kirke, så kontakt din kirke for at hører nærmere.
Her er vi
Beboere på Toveshøj skal henvende sig hos Maryam Feriedanian i Beboerhuset Tousgårdsladen, 1. sal.
Beboere fra de andre afdelinger, som er tilknyttet Beboerrådgivningen bedes henvende sig yil Jens Høgh/Abelone Asingh i rådgivningen på Gudrunsvej 16, 1. th. eller i tirsdags-rådgivningen på Holmstrup.