Op mod 30 studerende og nyuddannede samles fra i dag fredag og til mandag i Globus1. De skal arbejde i fem grupper, sammensat af forskellige studieretninger, om at finde gode ideer til Gellerup.
Arrangementet kaldes Cowi Rethink og skal nå frem til fem ideer til, hvordan man kan skabe økonomisk vækst i Gellerup og Toveshøj og på den måde spille med på visionerne for helhedsplanen.
De kommer med friske øjne og skal arbejde sammen med unge medarbejdere fra Cowi og fem andre østjyske virksomheder.
Lytter til beboernes ønsker
I løbet af weekenden møder de beboere i Gellerup og skal også spise aftensmad sammen med unge beboere. Humlen er, at beboernes ønsker for bydelen på den måde kan sættes ind i en helt ny ramme, og grupperne kan komme frem til helt nye potentialer og konkrete ideer for området.
Hver gruppe afleverer deres ide mandag. Den vindende gruppe vil straks derefter blive udpeget af Cowi, og den vil få en tur til Dubai og Oman, hvor de skal se en række byudviklingsprojekter.
Læs mere på Cowis hjemmeside